Badeværelset var det eneste, der manglede. Det har fungeret og vi var enige om, at det var et sommer job.
"Det klarer jeg, når vi kommer hjem fra USA," sagde Manden i 2012.
Men på mystisk vis løb tiden fra os.
"Så er det efter USA i år," sagde han, og sådan blev det.
Starten gik i begyndelsen af august. Alt skulle ud, fliserne ned af væggene og gulvet brækkes op.
De første par uger var det stadig muligt at tage bad og bruge toilettet, hvis man altså sagde til i god tid, for værktøj, spande og baljer skulle ryddes til side inden der var adgang.
Det var noget besværligt og endte, da gulvet blev brækket op
Heldigvis findes mobile badeværelser. Det blev hentet og efter noget arbejde og lidt mumlen, var det sluttet til vand og kloak. Hvor er det smart, et helt fint badeværelse og toilet på hjul placeret lige uden for døren.
Det virker.
Bagved toilettet sidder en kasse med en kværn, der kværner alt, så det kan gå gennem en slange på størrelse med en tommelfinger. Utroligt, men det er ikke lydløst.
Så alle er blevet orienteret om, at når man trækker, brøler toilettet. Det skulle vise sig, at leve helt sit eget liv.
Barnebarnet på ni sad i egne tanker...... og så kom brølet. Han skreg højere end kværnen og morfar kom løbende. "Hold da op, jeg blev så bange, at jeg næsten sked grønne grise."
Alvilda på 2½ gør inden toiletbesøg opmærksom på, at der ikke må trykkes, før hun er sikkert inde i huset.
Om natten er det dejligt at sidde med åben dør og kigge på stjernerne, når man alligevel er der..... og så kommer brølet.
Natten hvor vandet løb i stride strømme ud ved gummipakningen, og Manden i mit liv måtte vækkes og konstaterede: "Vi må ringe i morgen". Da vi så forlod vognen, brølede toilettet og det har virket siden.
Den nat vil gå over i historien om at være uden badeværelse.
Det går fremad.
Jeg har gjort mit arbejde. Valgt møbler, gulvklinker og fliser.
Så det kan vel ikke vare så længe, inden vi igen er med badeværelse.
