Der er mange glæder . Syvende afsnit

I dag kl. 6.15 drog vi til hovedstaden for at lege med yngste drengebarnebarn. Det var rigtig dejligt.
Dagen startede med briotoget, hvor 3 generationer byggede en flot bane.

Måske var det far og farfar, der legede mest

Flyvning og flyvemaskiner er noget, der kan få alle drenge til at spærre øjnene op, så turen gik til Flyvergrillen for enden af Amager Landevej. Her kan man se alle de flyvemaskiner, der letter fra Kastrup, og det er mange.

Farfars arme var ved at falde af, men begejstringen var lige stor hos begge.

"Så du hvor stor den var?"

Ind imellem var der anden underholdning f. eks. en fejemaskine og en brandbil, så det var en dejlig formiddag.

Kl. 10.30 åbnede grillen og vi kunne få lidt at spise.

Dognut er godt

Da vi kom hjem til Stubberup, havde vi haft en dag med mange glæder. 

Hvad sker der, når man bliver 11 år ?

Det ældste drengebarnebarn fylder 11 år i dag. En begivenhed der har været ventet med længsel, for når man er 11 år, må man se filmen Titanic.
Han har i flere år været stærkt optaget af Titanic og dets skæbne.

Yndlingsbogen er "Spøgelsesskibe" (Udforskning af verdens største passsagerskibe på havets bund).
I december 2011 var han med familien i København for at se udstillingen om Titanic, og han ved lige, hvor de gode klip om giganten er på YouTube.

Er det mon Titanic, der er på programmet

I går, da han blev hentet af sin morfar i SFO, var guldbemærkningen på vejen hjem: " Ved du, hvad jeg skal i morgen?" "Du skal vel holde fødselsdag." "Nej, jeg skal se Titanic"

Opringning kl. 9.00 for at sige tillykke. Faderen tager telefonen. "Må vi låne fødselsdagsbarnet?"
Han var på sit værelse og så film. "Mormor kan du gætte, hvad jeg ser?"
Morforældrene råbte i kor .......................TITANIC.

Tillykke med dagen og velkommen til film tilladt o. 11 år

Hjælp, det lugter af l... !

Når man ejer et gammelt hus på landet er der mange udfordringer.
Væggene er ikke rette, der er ikke lige højt til loftet overalt og gulvene hælder i flere retninger.
I garage og baghus er der mus, der spiser alt og bygger rede i ting, der venter på plads i huset.
Et par rigtig gode vinterstøvler med lammeskindsfoer blev til en elegant musebolig. Da støvlerne skulle bruges var beboerne forsvundet og støvlerne ubrugelige. Man vænner sig til det.

Man ved ikke rigtig noget om, hvor gamle de skjulte installationer (vandrør, kloak mm) er og heller ikke altid, hvor de befinder sig, så forsikring af skjulte rør er et must.

I eftersommeren begyndte toilettet at få forstoppelse og trække trægt, det gamle husråd, at skylle med en spand vand hjalp kun midlertdigt, så "sugemanden" måtte tilkaldes. Da han var her tredie gang på kort tid, rådede han til, at vi ved næste besøg skulle få fotograferet kloaken. Det skete i november og ganske rigtigt, der var groet en rod ind i røret.
Forsikringssag.  Sendt midt i december med optagelserne vedlagt på DVD .

Efter at have rykket for svar flere gange meddelte forsikringen i begyndelsen af februar, at de havde givet besked til "sugemanden" før Jul, at det bare skulle laves. Manden i mit liv, der aldrig hidser sig op, var meget kort for hovedet i samtalen med mesteren.

I dag skete det så. Først kom "sugemanden" og spulede kloaken (det lugter af l...), senere kom kloakmesteren med gravemaskinen.

Der blev gravet op i  hostabedet, nænsomt og så lidt som muligt.

Efter et par timers arbejde meddelte gravemesteren, at han ikke kunne finde nogen rod i kloakrøret. Måske var den spulet væk, måske havde den aldrig været der?
Manden i mit liv gennemså kloakfilmen, roden var der. Det er kun fagfolk eller handymænd, der kan se noget på de film.

Men når der nu var gravet hul kunne man lige så godt skifte kloakrøret.

Til alle tilfredshed, fandt man spor efter roden i det gamle rør .

Nu venter vi bare på forår, så hostabedet kan genetableres.

At sidde yderst på bænken

Forleden havde vi besøg af et vennepar. Vores relation går næsten 40 år tilbage i tiden, så vi har delt meget i livet. Børnefødsler, runde fødselsdage, konfirmationer, børnebørns ankomst og forældres død.
Min veninde havde lige mistet sin farbror og i den sammenhæng kom vi til at tale om det, "at sidde yderst på bænken".
Når ens forældre er borte og deres generation falder fra, så rykker man automatísk længere ud på bænken.
Det er naturligt og uundgåeligt.

Det fik mig til at tænke på, hvor godt det er, at have gode relationer til familiemedlemmer.
Jeg har rigtig god kontakt med min faster, hun er den eneste, der er tilbage, som har kendt mig, inden jeg selv var bevidst. Hun er den, der holder tråden til mine bedsteforældre og den  jeg kan tale med om mine forældres liv.
Sammen med hende bliver jeg ind imellem barn igen og glemmer, at jeg er over 60, mor og bedstemor.

Det er en gave.  

Skal pensionister have en anevæg ?

Nu er Manden i mit liv i gang med istandsættelse af det næstsidste rum i huset med udsigt over Østersøen.
Entreen har fået loft, gulv er blevet malet og har fået det mest fancy "walk in closet". Det mangler kun skydedøren, men den arbejdes der på.

Nu er det min tur til at tage fat, Møbleirng og dekorering sorterer under mig.
Entreen er et godt rum, dels er der plads til en stor reol og dels er der megen vægplads.

Så det kunne være nu, det var værd at overveje en anevæg. Gennem årene er der samlet mange billeder af familien, ikke mindst efter børnebørnene er kommet til.

 Eksempel på en anevæg

Det er en god måde at samle familiebilleder på, det appellerer til at gå på opdagelse i gemmerne og måske, når den er færdig kan den give anledning til gode snakke med børnebørnene.

Jeg tror, jeg gør det.

Der er mange glæder. Sjette afsnit

Så kom sneen og frosten. Solen har skinnet flere dage i ugen der er gået, og i sådant et smukt vejr er
vinterglæderne mange.

Gåture til mosen, hvor svaner har slået sig ned og letter, når man nærmer sig.

Bobslæder, der står parat, hvis man skulle få lyst til en kælketur

 

Kælketur med børnebørn på bakken ved Saxenhøj, der er den bedste bakke i miles omkreds.

Der overvejes, hvis bobslæde er den hurtigste.

Så er fjumreåret slut

Så gik det første år som pensionist. Det har (citat Lone Dybkjær) været et fjumreår.

Defineret i Den Danske ordbog som:
Periode på ca. et år som et ungt menneske tilbringer mellem to dele af uddannelsessystemet, fx med erhvervsarbejde, rejser eller højskoleophold. Fjumreåret har værdi for de unge, fordi de udvikler modenhed og selvstændighed, egenskaber, som er nødvendige for at træffe velovervejede studie- og erhvervsvalg.

Mit fjumreår har været meget givende.
Jeg har:

• næsten vænnet mig til at kunne gøre lige, hvad jeg har lyst til
• fundet mit have - gen
• læst en masse bøger
• dyrket mit B - menneske
• startet en operaklub
• hygget med børnebørnene
• rejst alt for lidt

Nu er jeg klar til at træffe velovervejde valg med hensyn til min pensionisttilværelse.
Men der er måske en risiko for, at jeg vælger forkert eller havner på en hylde, der ikke står mål med talentet eller engagementet.

Jeg overvejer, om det ikke ville være klogt at tage endnu et fjumreår.