Når pensionister handler ind til Jul

Det er dejligt at være i god tid også med juleindkøbene. Så Manden i mit liv og jeg begiver os til Maribo for at få købt alt til julemaden. Der er udarbejdet en minutiøs huskeliste opdelt i kategorierne, mælkeprodukter, frugt og grønt, kød og diverse, det giver godt overblik. Det tager kun en times tid i to dagligvarerforretninger, så er alt i bilen, der kan ikke være mere i bagagerummet.
Veltilfredse begiver vi os hjemad og fordi vi har tid nok, beslutter vi at køre søvejen. Først Røgbølle Sø, der er Lollands næststørste sø og meget smuk på alle årstider.

På vej rundt om søen kommer vi åbenbart til at dreje til forkert for pludselig befinder vi os til vores store forbløffelse ved Barokhaven og Søholt Slot.

Vi overvejer et kort øjeblik at finde Magda (GPS´eren) frem og lade den vise os vejen hjem. Men da vi kun er 13 km. hjemmefra mener vi nok, det er muligt at finde vejen uden.

Mens vi drikker kaffe med julekage, opdager vi, at vi trods den gode huskeliste har glemt rødbeder.

Dem tror jeg, vi henter i Nysted.

Der er mange glæder. Fjerde afsnit

Forleden, da jeg sammen med to børnebørn bagte Bamses søde juleboller, kom jeg til at tænke på alle de gange børnebørnene har været med i køkkenet, og hvor gode og pudsige oplevelser det har givet.

At rulle juleboller er en alvorlig sag

Der har ofte været tale om, at lave mad helt fra bunden, og her deltages med stor entusiasme.

Æbleflæsk er en af de absolut fortrukne retter

Pølser og pandekager er nu heller ikke værst

Af og til er den bedste hjælp i køkkenet, at der bliver smagt på maden for at sikre, at den er i orden.

Her smages på vintersmoothies

Og her checkes flødeskummets kvalitet

Køkkenet er husets bedste rum og lever i bogstaveligste forstand op til reklamesloganet. "Få et samtalekøkken".

Her foregår samtalen i gulvhøjde.

Der er mange glæder og køkkenarbejde er bestemt en af dem.

Julegaver

Hvert år kommer det bag på en, at det snart er Jul.
Det gælder også for pensionister, måske især for pensionister, for de har al den tid, der er i hele verden.
Der er mange gøremål i december. Det der kræver størst hovedbrud og flest kræfter er julegaveindkøb.
Først udsarbejdes en liste med navne på modtagerne og hvert år er den blevet lidt længere, det gælder også i år, hvor et barnebarn er kommet til i februar.
Det med at købe efter ønskesedler er opgivet. De er lange, uforståelige (hvad er for eksempel Bowsers inside story til DS ` er ?) og kræver, at man koordinerer med de andre bedsteforældre. Derfor opfandt vi temajulegaver. Det betyder at alle f. eks. får bøger, kan anbefales, man sidder ved sin PC, gennemser hele Gyldendals udvalg, bestiller og vips kommer der store kasser med posten, så er det kun at pakke ind og det er hyggeligt. Det kan også være tøjtema, det kræver, at man sikrer sig de rigtige størrelser, og at alt er forsynet med byttemærker.
I år er temaet " Hvad synes vi lige passer til den enkelte person". Det har betydet, at indkøbene har strakt sig over længere tid, og at gaverne er fundet mange forskellige steder. På juletur til Berlin i sidste uge fandt vi så mange gode gaver, at vi måtte købe en ekstra kuffert for at kunne fragte dem hjem.



 Lige nu siger listen, at der mangler tre gaver og lidt, så det skal nok blive Jul også i år.

Man kan sove, når man bliver gammel

Sådan sagde vi, da jeg var ung.
Nu er jeg næsten gammel og det hænder ofte, at jeg ikke kan sove.

Jeg er B - menneske og efter pensioneringen er det fantastisk, at jeg kan gå sent i seng og ikke mere tænke på at skulle op til bestemt tid. Men det er knapt så fantastisk, at gå i seng og så ikke kunne sove.
Manden i mit liv har ikke det problemet, han slukker sin natlampe kysser fruen godnat vender sig om på siden og .........sover.
Efter at have læst en stund lægges bogen væk, lyset slukkes, sovestilling indtages og så............ sov.
Jeg er lysvågen. Manden i mit liv er begyndt at snorke let, jeg prikker til ham, han vender sig.
OK ....sov. Efter en time hvor jeg har talt alt, får, geder, biler der kører forbi, må jeg erkende, at søvnen ikke kommer.
Jeg står op lister ind til computeren, checker mails, checker nyheder, går på Facebook, får en chat med kusinen, der også er B - menneske. Hun har adskellige råd, et af de bedre er: Læs den fulde ordlyd i videnskabsministerens it - og telepolitiske redegørelse for folketinget: Principaftale om sigtelinier for telepolitikken - danskernes adgangsbillet til netværkssamfundet. Det er endnu ikke forsøgt, men det skal såmænd nok komme i brug.
Lægger mig på sofaen og tænder fjernsynet gennemser alle 16 programmer, ender ved TV2 -NEWs, der til andre tider nok kan få øjnene til at falde i. Ingen virkning.
Der er nu gået et par timer og klokken nærmer sig 3. lige nu er det ingen trøst, at jeg kan sove hele formiddagen. Drikker et glas mælk og lister i seng igen, Manden i mit liv tager mig i hånden og på mirakuløs vis indfinder søvnen sig.

Men jeg tænker, hvis det fortsætter, kan man vel få sengefobi ved tanken om at ligge der og ikke kunne lukke sine øjne?

Hvem sagde, at man kunne sove, når man blev gammel.

Der er mange glæder. Tredie afsnit

Det må være noget med alderen, for mange glæder kommer fra børnebørnene.

Den yngste, der nu næsten er 10 måneder, har indtil for nylig sat i et kæmpehyl, når hun så mig.
Det var hvad enten jeg var på lang afstand eller tæt ved. En enkelt gang i sommer er hun blevet overladt til sin storesøster og mig, mens mor og far trak hestehegn op hos naboen.
Det gik fint, lige til hun opdagede mig, og selv om storesøster forsøgte at trøste, så måtte vi til sidst bringe et stortudende barn hen til mor. Barnet tav straks stille, da hun så sin mor.

Over tid er det blevet mindre og der kom små forsigtige smil, men jeg skulle ikke formaste mig til at række ud efter hende.

Lige til i mandags, hvor jeg kunne få lov til at være tæt på, både holde hende og lege med hende.

Her er det dog farfar der får lov

Hvad der er sket, ved jeg ikke, men der er mange glæder og hun er bestemt en af dem.

Skal pensionister downloade musik ?

For længe siden købte jeg en MP3 - afspiller. Den skulle bruges til lydbøger, som kunne downloades fra DR og andre steder. Det var godt nok smart, nu kunne jeg lytte til bøger i bilen, mens jeg strikkede, i toget (som jeg meget sjældent kører med) og mange andre steder.
Det blev aldrig den store succes og MP3´ eren blev lagt væk.

Nu er det snart Jul og for en gangs skyld er jeg i god tid med oprydning og her dukker pludselig
MP3 - afspilleren op. Måske kunne et barnebarn bruge den?  En del af dem har forlængst anskaffet en IPod, så de er ikke i spil, men det ældste drengebarnebarn har ingen.
Inden jeg giver ham den, sletter jeg lydbøger og lægger lidt musik på. Hits for kids vol. 25, børnesange og Bethovens 9. symfoni er, hvad jeg kan finde på min PC.  Da han kommer forbi, får han den. " Må jeg låne den, eller er den min?"
Den er hans og han drager glad afsted. Min bekymring for, om han kan betjene den, er ganske
unødvendig.

Et par dage efter kommer han igen, MP3´eren er tændt og der spilles højt. "Mormor ved du ikke, at jeg ikke bryder mig om klassisk musik? Jeg ville gerne have downloaded nogle bestemt sange, kan vi det?"
Det var her jeg skulle have sagt, nej det kan pensionister ikke finde ud af, din far (PC - nørd) ved hvordan. men ................... jeg downloadede først et program, så vi kunne downloade musik gratis. Det startede med at erstatte min iGoogle søgeside med sig selv, og jeg blev spurgt, om jeg ville ændre mine standardindstillinger, og købe et program der fik programmet til at downloade
hurtigere  .............Nej, nej, nej. Vi downloadede de bestemte sange (Jingle Bells og Paradice City), fik dem lagt på MP3 og ................"Mormor det er altså ikke de rigtige sange, vi ringer til far."
Ti minuter senere kom de rigtige sange på mail og kunne lægges på MP3.
Det er lykkes mig at få min iGoogle tilbage, og jeg håber, jeg har slettet det forfærdelige program, men for en sikkerheds skyld lader jeg lige svigersønnen checke det næste gang, han kommer.

Haven får et abrikostræ

I sønnens drivhus stod en abrikos.
Den har de smukkeste blomster i det tidlige forår. men frugterne falder af inden de bliver modne.
Drivhuset skulle nedlægges og hurtig som jeg er, lagde jeg billet ind på abrikosen.
" Det er i orden, men du skal selv grave den op."
Hvor er det godt med internettet her kan man læse alt om abrikoser. De kan først flyttes i efteråret, når bladene er væk.

I går var det meget efterår og vi drog afsted med 2 almindelige spader, en drænspade, et ørnenæb og 3 save. Meget spændt på, hvor stor og kraftig en rod abrikosen havde.  Den er gammel og podet på mirabelle, så der var grene af begge dele. Det tog 1½ time at få den op, alt medbragt værktøj var i brug.

Vel hjembragt sammen med en stor balje hestemøgsjord, skulle den plantes på en vestmur med læ. Stedet  blev udpeget og to børnebørn hjalp med at grave hullet. Det var et stort arbejde.

Så skulle der hentes hestemøgsjord, og det yngste kommeterede: "Det stinker, skal jeg hente det ?"  
 Det blev gjort og abrikosen kom i jorden og nu står den flot.

Vi glæder os allerede til de smukke blomster og til hjemmelavet abrikosmarmelade.

At have en handyman i sit liv

Manden i mit liv er en handyman. Det har gennem årene sparet os for en masse penge.
Men ind imellem giver det også anledning til undren over, hvordan handymens hjerner fungerer.

En handymans hjerne finder det helt i orden, at grave op omkring kloakken søddag formiddag kl. 11.30 for at se efter, hvad det er, der måske gør at toilettet trækker dårligt.
På spørgsmålet om: "Hvis der er noget, skal vi så have slamsuger til sønadgstakst?" er svaret,
"Nej, men så ved vi da, hvad der er dernede."  Det skal tilføjes, at der var besøg af 2 børnebørn og at en biograftur var lovet til kl. 15.30. Det kostede lidt overtalelse, at få handymanden til at vente til mandag morgen med at grave.

Handymen kaster sig også ud i farlige opgaver.
Tagryggen på garagen skal skiftes, det har den skullet i flere år, men nu (i november) skal det være.
" Skal du ikke have noget at stå på eller have en sikkerhedssele på?" "Nej det er ikke nødvendigt, jeg passer godt på."

Jeg har checket livsforsikringen og tilbringer megen tid med at kigge ud for at se, om han er på taget, hvis ikke råber jeg straks "Hvor er du?"

Nu håber jeg, at det med garagen går godt, for vores entré trænger gevaltigt til, at der kommer en handyman forbi.

Der er mange glæder. Andet afsnit

At gå i biografen med det ældste pige - barnebarn er en af dem.

Vi skulle se  Noget i luften, der er en dansk, romantisk julekomedie.

Vi drog til biografen og fik billetter på bageste række, slikket sprang vi over.

Da vi kom ind så barnet straks, at der var en hun kendte. Det var åbenbart ikke godt. Hun vendte ryggen til mig og så intenst på skærmen med trailere fra kommende film. Jeg måtte prikke til hende. "Skal vi ind nu," sagde hun og så sig omkring. måske ledte hun efter ham, hun kendte. "Hvor kender du ham fra?" "Klubben, men han genkendte mig ikke med det nye hår. Jeg ville nu helst have været i biografen, hvor der ikke var nogen jeg kendte." Jeg var undrende, "Hvorfor dog?"
Svaret var en teenager værdig. "Nu tror de, jeg er i biografen med min bedstemor."

Det var lige, hvad hun var. Filmen var sød og teenageren konstaterede, "Den var god"

Børnebørn giver mange glæder og skæve smil.

Naturligvis skal pensionister læse e - bøger

Naturligvis skal pensionister læse e- bøger, så jeg besluttede at anskaffe en e- bogs læser.
Fredag tog Manden i mit liv og jeg til byen for at indkøbe en sådan.

Start i Fona en meget sød ung mand så lidt forbøffet på mig, da jeg bad om at få demonstreret en e- bogs læser. "Nu håber jeg der er strøm på," sagde han. Det var der ikke og demonstrationen indskrænkede sig til en forklaring om, at han ikke læste ret mange bøger, og hvis han gjorde var det på iphonen, men e - bogslæsere havde de. Vi takkede og lovede at komme tilbage.

Videre til Expert. Endnu en ung mand meget professionel og han demonstrerede, hvor smart det var, han kunne finde bibliotekets side, og havde for øvrigt solgt en til en herre dagen før, det så godt ud.
Men prisen.............. "Du skal huske på, du kan læse mails og gå på nettet samtidig med at du læser." Var det en computer. Nej det var en tablet (jeg troede det var noget man fik ordineret hos lægen), men det er åbenbart en telefon og en computer i et. Vi takkede og lovede at komme tilbage, måske.

Nu var der kun svigersønnen (computernørden) der kunne hjælpe. Han talte beroligende og sagde, at jeg kunne købe en hvilken som helst e -bogslæser, den ville kunne, det jeg efterspurgte.

El - giganten, de må have et godt udvalg. men nej de havde kun tablets.

Retur til Fona, hvor min unge ven blev rigtig glad for at se os. Vi købte uden demonstration en Elonex
e- bogslæser (koster mindre end edt halve af en tablet). Den virker og lige nu har jeg lånt min første e- bog, Den egyptiske tenor af Bjarne Reuter og læser med stor fryd.

Tro mig, det er smart.

Skal pensionister læse e- bøger ?

Det er godt nok smart.
Fra  1. november kan man låne e - bøger på ereolen.dk. Som den ivrige læser og bruger af biblioteket jeg er, tænkte jeg straks. Det skal prøves og hvor herligt, man skal ikke vente på de nye eller de mest populære bøger, de kan bare hentes.
Lige nu har jeg fået mit password, jeg havde godt nok et i forvejen, men jeg kunne ikke huske det, og biblioteksdamen kunne ikke se det.
Næste skridt er at anskaffe en e-læser. Da jeg ikke vidste, hvad det var, måtte det Googles, og ih du milde, det er en videnskab.
Skal det være en Sony PRS - T1 sort eller hvid, eller skal det være en Denver EBO -600 INK
eller måske for at imponere min svigersøn (computer - nørden) en Apple iPad 2 ?

Det er ikke nemt at bestemme sig.
Så i morgen vil Manden i mit liv og jeg begive os til en elektronikforretning og købe en e-læser, og lur mig om det ikke bliver den bedste og billigste.
Det bliver en herlig weekend på hjemmebibioteket, hvor udvalget består af 4000 e- bøger.

Traditioner er gode

Halloween er jo blevet en god dansk tradition.
Hvis du ikke tror det, så se bare  i butikkerne de sidste uger i oktober. Men i hvert fald har børnebørnene taget traditionen til sig, og der spekuleres i lang tid før dagen over hvilket uyggeligt monster, man skal klædes ud som.
Siden 2006 har vi fejret Halloween med alle børn og børnebørn.
Der startes sidst på eftermiddagen. Her skæres græskarmænde, den ene mere uhyggelig end den anden, der tændes bål, drikkes kakao og ristes marsmellows. Der er bagt edderkoppekager og menuen kan være øglesuppe med slageæg eller slanger i eget blod.
De farlige monstre udkæmper kampe på liv og død.
Det har foregået siden 2006, så i år var det 5 års jubilæum.
Hvert år har haft sine rædsler.

2006 var året, hvor mormor udklædt som spøgelse næsten skræmte livet af  det yngste barnebarn.

'

2007 var det år, hvor der kom et græskarhoved på besøg. Hovedet var så tungt, at det måtte støttes.

2008 blev rædselsvækkende med grimme uhyrer og endnu et græskarhoved

I år kom skelet krigeren forbi

Der kommer dog også fredeligere personer på besøg. I flæng kan nævnes en fransk charmør, det tog lidt tid at forklare børnebørnene, hvad han var for en, en nærig skotte og en berømt spåkone ved navn Madam Mims har gæstet os. Spåkonen var meget populær, især da hun spåede, at det ældste barnebarn skulle blive årets model i 2014. Et af børnebørnene var lidt skeptisk: "Hun sagde jeg fik trillinger."

Vi glæder os allerede til næste år og et par af børnebørnene har meddelt, at de ved godt, hvad de vil være til Halloween.

Hvad man dog kommer i tanker om, når man skriver om sit liv.

Da jeg var barn, for ikke så længe siden, blev der slagtet gris hjemme. Det var der festdag.

Grisen blev købt hos en bonde på landet, og min farbror, slagtede den hos gårdmanden.

Den ankom midt på formiddagen og med i spande var tarmene og blodet. Grisen var i to halvdele og blev hængt op i bagbenene i vandrørene nede i kælderen.

Mormor kom med sin store taske, i den var forklædet, knivene og grydeskeerne. Hun begyndte med at røre i blodet, så det ikke størknede. Derefter blev der renset tarme med salt og urter.
Mormor lavede blodpølserne, de skulle koge det meste af dagen og der skulle smages ofte. Vi drillede hende med, at der kun blev det halve tilbage, fordi hun smagte så meget.

Mor skar kødet ud og sorterede, hvad der skulle laves til hvad, finker, medister, sylte, fars, stege, der var meget forskelligt.  Mor lavede finker og kogte sylte af grisehovedet.
Far stod i kælderen og æltede fars til medisterpølse, han kunne aldrig få kød  nok til farsen og mor mente, at hvis han fik lov ville hele grisen blive hakket til medi­ster. Far æltede til farsen sagde en bestemt lyd, den skulle fise. Min  søster og jeg kunne så få lov at trække kødmaskinen, når farsen skulle fyldes i tarmene, men det var far der styrede, så tarmene blev fyldt lige meget.

Det var et frygteligt fedteri at slagte og det sidste der skete, var at mor vaskede borde og gulve i sæbevand, mens mørbradbøfferne stegte. Vi fik altid mørbradbøffer med rugbrød og smagte lidt på finker og blodpølse.

Mor pakkede alt kødet pænt i brune pakker med sejlgarnssnor og træmærker med numre på. Hun skrev det hele ind i en lang rød bog, så hun vidste, hvad det var, der blev hentet i fryseboksen.
Næste formiddag blev alt kødet bragt op til fryseboksen i byen, hvor mor havde lejet en boks. Der var ofte flere pakker end der kunne være i hendes boks, men de flinke damer fandt altid plads.
Når kødet skulle hentes fik man en seddel med de numre mor ville have hjem. Man stod så ved disken og ventede, mens damerne i overfrakker, ørebånd og vanter var inde for at hente det ønskede.

Det mindes jeg sommetider, når jeg henter kød op af fryseren.

Ideen med at nedfryse kød, grøntsager og frugt kom fra USA, men danskerne syntes, at nedfrosset kød var andenrangs varer. Den holdning var dominerende indtil 2. verdenskrig. Det var under krigen, de første tiltag med fælles frysehuse opstod. Det første frysehus i Danmark blev oprettet i 1943 på Møn i nogle lokaler i det lokale andelsmejeri. Derefter gik det stærkt. På 10 år blev der oprettet omkring 3.000 frysehuse/frostboksanlæg, langt de fleste på andelsbasis.
Fra Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup

Der er mange glæder. Første afsnit.

At passe barnebarnet på 20 måneder er en af dem.
Hans mor og far skulle holde en halooweenfest, så vi fik lov, at have ham en hel weekend.
Han blev hentet i København og sagde "Hej Far", da han sad i bilen og så gik det sydpå.
Der var mange stooore lastbiler og busser på motorvejen, og ikke en eneste undgik hans skarpe blik.
På turen hjem, havde vi lovet ham, at når vi kom til Stubberup ville der være mange traktorer.
Så lørdag formiddag var han helt klat til at se alle de traktorer farmor og farfar havde lovet ham.

Der kom ikke en eneste. Farfar og han måtte tage bilen og køre ud for at lede efter en traktor.
Men søndag morgen skete det. Marken lige på den anden side af vejen skulle pløjes, så frem og tilbage kørte den røde traktor og lige bag den, fløj mange fugle.

Der gik rigtig meget god tid med at holde øje med traktoren og se efter om den kom tilbage, og det lød igen og igen: "Stor traktor og  mange fugle"

Søndag efter middagssøvn gik turen mod København. Det havde været en dejlig weekend og vi fik lovning på, at måtte låne ham snart igen.

Jo, børnebørn er en velsignelse, og vi har 8, der på skift og sammen invaderer huset .
Det giver mange glæder.

Det sker når pensionister skriver om deres liv

Det er en forunderlig oplevelse at skrive om sit liv. Det vælter frem med historier og jo mere jeg skriver, jo mere kommer jeg i tanker om.
I dag har jeg skrevet et langt afsnit om min farmor, og så kom jeg i tanker om det med fjernsynet.

Farmor var den første i familien der fik fjernsyn, det var i 1956.

Inden da havde vi ved særlige lejligheder set TV stående foran el - installatørens vindue. Men inden de store ungarnsindsamlinger i 1956 fik farmor fjernsyn.

Det betød rigtig mange gæster både familie og venner af familie. Farmor var gæstfri og der var altid kaffe og kage til alle. Ved særlige lejligheder lavede farmor ”spejlæg”, det var en skive ananas med flødeskum og en halv fersken ovenpå.

Vi sad i lag i buldrende mørke og ventede på at viseren skulle nå 12 - tallet, så nyhederne kunne

begynde. Jeg undrede mig altid over, hvordan de fik ventemuikken til at slutte lige på minuttet.

Det var i TV – speakernes tid, så det første der tonede frem var en nydelig person, der berettede, hvad der var sket i Verden. Det var pressens radioavis på billede.

Inden hvert program kom en af speakerpigerne, Anette Faaborg, Anne Jerichow og fortalte om den næste udsendelse.

Sommetider med alle de reklamer for kommende udsendelser, der er i dag, kan man næsten længes efter speakerpigerne.

Mange er de teaterstykker vi har set på farmors fjernsyn. Parasitterne, Indenfor Murerne, hvor John Price med sin karakteristiske stemme sagde: ”Lad dog barnet”, Et dukkehjem, Vildanden, Skærmydsler og et lille stykke af Gustav Wied, der hed Et Opgør, ikke at jeg kan huske stykket, men jeg husker William Bewer, som gamle Bølling, der ikke ville have sherrys. Jeg har oplevet den tids store skuespillere Poul Reumert, Clara Pontoppidan, Bodil Ipsen, Bodil Kjer, Mogens Wiedt og mange andre.

Kan man tale om at min kulturelle dannelse startede her? 

Hvordan mon det ser ud med kulturen og fjernsynet i dag?

Skal pensionister skrive om deres liv ?

Slip livshistorierne fri. Sådan stod der i Folketidende forleden dag.
Måske var det en overvejelse værd ?  Så kunne børn og børnebørn få glæde af at læse det, men allermest kunne jeg få glæde af at skrive og svælge i alle de gode historier.
I artiklen var henvist til en bog af  Inge Møllehave. Skriv om dit liv.
Den bestilte jeg på nettet og da den kom, gik jeg straks i gang med at læse alle de gode råd.

Der var gode skrive regler som:

• skriv konkret
• bevar fokus
• undgå gentagelser
• drop din indre dansklærer
• kend forskel på skriftsprog og talesprog

Jeg får nok problemer med gentagelser og skrift - og talesprog.
Men det skal ikke afholde mig fra at skrive. Gode hidtorier er der heldigvis mange af i mit liv.

For at holde mig selv til ilden, har jeg igen aktiveret min konto hos National Novel Writing Month,
(www.nanowrimo.org) som jeg oprettede i 2007.
Her skriver man i november måned sammen med et utal af andre Verden over sin bog (50.000 ord) . 

Så første december skulle min livshistorie gerne ligger klar til .................skrivebordsskuffen eller den gode kritik som er tre K´er. Kærlig, konstruktiv og konkret.

Om den skal læses af børn og børnebørn, det vil tiden vise

Opera i biografen

Lige kommet retur fra operaklubbens besøg i Nysted Bio.
Operaklubben består af en veninde, min faster og hendes veninde og undertegnede. Min opgave i klubben er at holde øje med operafilm og invitere medlemmerne.

I dag så vi JUAN.

Dansk musikdrama. Kasper Holtens spillefilmsdebut Juan er baseret på Mozarts mest berømte opera, Don Giovanni fra 1787, men Holten har givet det gamle mesterværk en grundig opfriskning.

Det må man sige, der var udrykning af brand -  og politibiler, en dramatisk biljagt, der ender med at Juan kører sig ihjel. Vi var lidt uenige om, hvorvidt filmen var god. En ville hellere have set den originale Don Giovanni, og vi syntes, at de dramatiske scener næsten overskyggede musikken.

 

Men alle var enige om, at operaklubben gerne tager afsted igen. 

 

Kan pensionister have rengøringshjælp?

Det kedeligste arbejde af alt er ..................rengøring.
Jeg er sikker på, det er det, den lille stemme mener, når den hvisker:  "Du må da kunne finde noget mere fornuftigt at tage dig til?" Når jeg lige har sat mig i sofaen med Weekendavisen lørdag formiddag.
Sommetider hører jeg efter og der skal jo gøres rent, så mens Manden i mit liv arbejder på "De forbudte trin," går jeg i gang med det kedeligste arbejde.

Bare værktøjerne kan få en til at overveje rengøringshjælp.

Der er ikke meget fest over en Miele. Det værste er dog alle de dele, der er til og som jeg endnu ikke har fundet brugsværdien af. Røret kan indstilles i højden, hvis man altså kan skille det af. 
Allerede nu er jeg træt, irriteret og rød i kammen.
Men der er mere værktøj, denne er set hos min søde svigerdatter i København, og hvor var den smart, da hun brugte den.

Jeg har i dag præsteret at vaske gulv uden at vælte spanden, det var dog tæt på indtil flere gange, det går galt, når der skal vrides.
Nu er stuen og køkkenet i orden, resten af rummene gemmer jeg til i morgen.

Jeg vil sætte mig i sofaen med en kop kaffe og overveje, hvordan jeg skal sælge ideen om rengøringshjælp til Manden i mit liv.

Kan der være udsolgt i Nysted Bio ?

Barnebarn på efterårsferie.  I Nysted Bio går den nye Far til Fire film, den spiller tirsdag, onsdag og torsdag.

Vi er enige om, at den må vi se. Tirsdag er en god dag. Barnebarnet har glædet sig hele dagen.

Vi spiser restemad for at have det nemt, og farfar mener, at vi skal være der i hvert fald et kvarter over syv. (filmen starter kl. 19.30). Vi kører hjemmefra kl. 19.00, det tager 5 minuter til Nysted, så vi triller op foran biografen i god tid. Der er mange biler og jeg bemærker, som en morsomhed: "Alle børn i Nysted skal se Far til Fire".

Det viser sig at være sandt, da vi kommer ind er der udsolgt, udsolgt i Nysted Bio en tirsdag aften.

Et blik ind i salen, det er ganske vist, der er endda sat ekstra stole ind.

Vi skynder os at bestille billetter til onsdag og kører slukøret hjem, undervejs kan vi ikke lade være med at grine, og barnebarnet mener, at vi i morgen skal køre kl. 18.00 .

Vi så Familien Gyldenkål vinder Valget på DVD, da vi kom hjem.

Er pensionister på Facebook ?

Ja, næsten alle, tror jeg.

Mest fordi det forleden dag lykkedes mig at overbevise Manden i mit liv om, at han skulle have en profil på Facebook. Mit argument var, at det havde alle, og at der ingen grænser var for, hvem han kunne komme i kontakt med.
Han var bestemt ikke overbevist, så der måtte flere argumenter til. Lige da jeg var ved at løbe tør, kom en opdatering på Gamle billeder fra Sakskøbing, herligt. Her var det, der kunne få ham til at komme på Facebook.
Han forsøgte ellers med et: "Kan jeg ikke se dem på din side?". "Men nej, det er for besværligt og hvis du har din egen side, kan du se dem, når du vil, og måske er der også billeder fra din barndomsby!"
Det fik ham til at sige ja, så nu har Facebook endnu et medlem, der i følge en statestik ser sådan ud:

• Har 130 Facebook venner
• Sender  8 venneanmodninger hver måned
• Bruger  55 minutter om dagen på Facebook
• Klikker på “Syntes godt om” 9 gange i løbet af en måned
• Skriver  25 kommentarer i løbet af en måned
• Bliver fan af 4 sider i løbet af en måned
• Bliver  inviteret til 3 begivenheder (events) i løbet af en måned
• Er  medlem af 13 grupper

Statestikken viser naturligvis et gennemsnit og jeg kan garantere for, at Manden i mit liv ikke bliver en gennemsnits Facebook bruger.

Med hensyn til de gamle billeder, så brugte vi en rum tid på at kigge dem igennem og hvad skete?
Et billede af min far, der i 50 erne, dyrkede akvarieplanter i store betonkummer dukkede op.
Det gav lidt tårer i øjenkrogen hos mig  og det imponeret: "Det var pokkers," fra Manden i mit liv.

 Min far i sit drivhus

Kan det virkelig passe? ...........nattefrost

Det har været dejlige solskin de sidste dage. Manden i mit liv har arbejdet flittigt på "De forbudte trin".

Vi håber de kan indvies i begyndelsen af november med en lysfest.

I dag var en af de dage, hvor vi ikke havde formiddagsaftaler, så vi kunne sove til vi vågnede, det sker som regel omkring kl. 7.30. Det første der sker, er at kaffen sættes over.

Så kastede jeg lige et blik ud i haven, solen skinnede og der var rim på græsset.

Jeg så lige efter en ekstra gang. Det er 14. oktober. Der var rim på græsset og termometret viste 2,4 grader.

Manden i mit livs kommentar var: "Det var da godt, jeg fik slået græsset i går."

Vejret er lige nu kl.10.30 høj sol, klart og 7.2 grader og utroligt smukt.

Skal pensionister have et staudebed ?....fortsættelse

Så er staudebedet plantet til.

Det ser lidt forkølet ud, men til foråret skal det nok blive smukt.

For de haveinteresserede er der følgende planter i bedet.
Akelejer, blå. Høstanemoner, lyserød. Bonderoser, lyserød. Havemarguerit, hvid. Engelskgræs, hvid.
Palace purple. Katteurt, blå. Lavendel rosea. Der mangler hvide høstanemoner og Sct. Hans Urt, men dem får jeg som en rigtig staudebedsentusiast af andre med staudebed.

Fortsættelse følger om 6 måneder

Handler pensionister på Lauritz.com ?

Ja, jeg gør.
Man kan spørge hvorfor, der kan vel ikke været meget pensionister mangler? Pensionister skulle hellere sælge på Lauritz.com. Så når jeg handler er det nok mest for spændingens skyld.
Først skal jeg se på alle varerne i de showrooms, der er på Sjælland, så skal der besluttes om noget i hjemmet trænger til at blive udskiftet, og så kommer det bedste, der skal bydes.
Første køb var 5 C.M. Madsen reolsektioner, da sad jeg til i sidste øjeblik og bød og glemte helt, at jeg havde sat et maksimum, men jeg fik hammerslag. Det er som at vinde i lotteriet.

I forrige uge bød jeg på to maghonistole, det skulle erstatte kurvestolene.

De var smukke, vurderet til 800 kr. så jeg lagde et bud på 700 kr, tog til Tirana og var sikker på, at vi skulle hente stolene, når vi kom hjem, men ak en eller anden bød 725 kr og løb med mine stole.

Men folk, der handler på Lautitz.com lader sig ikke slå ud, der måtte være andre stole?
Så fredag bød jeg på en maghonistol og to spejle, det ene meget smukt med trædekoration.

Alle tre dele vurderet til i alt 800 kr. Lagde igen et max bud på 700 kr og lod skæbnen råde.
Fik hammerslag på 600 kr. så jeg vandt i lotteriet.

Manden i mit liv og jeg satte til morgen kursen mod Næstved for at hente "gevinsten." Varerne blev besigtiget, fundet i orden og betalt. Manden lagde bagsæderne i bilen ned og læssede. Det var vigtigt, at spejlene lå fast. så de fik et sidste tryk. Åh, nej en lyd af glas, der splintrer............. det var det  spejlet med trædekoration.
Der var tavshed i bilen de næste 10 km.

Manden i mit liv har lovet at sætte nyt spejlglas i.

Badebroen skal ind !

Badebroen ved Stubberup Havn er til glæde for mange.

I 2010 meddelte kommunen at der ikke var ressourcer til at vedligeholde broen. Vi havde vel set det komme og der blev dannet en beboerforening, hvis fornemmeste opgave er at sikre badebroens beståen. Den skal sættes ud i april og tages ind i oktober.
Lørdag d. 8. dette år blev broen taget ind.
Det er mandearbejde og kan sammenlignes med at tage både op eller at besigtige biler og sparke dæk. Man mødes kl. 10.00, og alle mand har waders med og de, der først får dem på, er in charge.

Der er mange hjælpere og der arbejdes næsten uden et ord, kun når der mangler et eller andet stykke værktøj, kan man høre et: "Ræk mig lige en skruenøgler eller hvem har en rørtang."  Det er lidt af et skuespil.

Det tager ikke lang tid før broen er på land, og så kommer det bedste. Badebroens venner byder på pølsehorn og øl, og her er alle in charge.

Jeg glæder mig allerede til april, hvor skuespillet gentager sig.

Gensyn med Tirana i oktober

Så kom oktober, hvor Manden i mit liv og jeg tog til Tirana.
Det blev en spændende oplevelse med mange indtryk.
I lufthavnen var der en bil til os og at køre i Tirana var nervepirrende. Der er ikke kommet færre biler siden 2004, de fleste er stadig Mercedes eller Audi.

                                                                 Biler, biler, biler

Hotellet, bestilt hjemmefra lå i centrum, der var 6 værelser alle på 1. sal. Udsigten fra værelset varmeget speciel til højre en armslængde fra vinduet var en café og lige overfor en døgnovervåget transformatorstation.

Det lille hotel

Udsigt til højre

Udsigt overfor

At se Tirana igen var en tur ned af memory lane. Det var der alt sammen, det jeg huskede. De albanske tøjbutikker = et tæppe på fortovet med en stor bunke tøj på, en bar i hvert andet hus, lavash = intermistisk bilvask langs vejene med ikke en kilometer imellem, huller i fortovet, der er så store at man kan forsvinde i dem, affald overalt, kvinder der fejer fortov med hjemmelavede riskoste, køer i vejkanten og enkelte af Hoxas bunkers.

Hul i vejen 200 m fra hotellet

Bunker fra Hoxa tiden

Ko i vejkanten

Fattigdommen springer i øjnene mange hjemløse og tiggere, de unge mænd, der hele dagen sidder på cafeerne, vidner om arbejdsløsheden, der er ikke noget socialt sikkerhedsnet, så de lever enten af familien eller af småforretninger.

Der bygges overalt, men især i centrum, store betonkomplekser med forretninger og lejligheder, jeg undrer mig over, hvem der skal bo der.

Nybyggerier

Det var spændende og meget anerledes at være turist i Tirana.