Skal pensionister have et staudebed ?....fortsættelse

I oktober 2011 plantede jeg staudebedet efter et besøg i Emil Noldes Have.

 Bedet i Emil Noldes have

Det var med lidt god vilje muligt at se staudespidser, da vi drog til USA d. 11. april.

Da vi vendte hjem d. 23. maj, var der ingen stauder at se, de var druknet i ukrudt.
Ligesom meget andet i haven.

Det var det første bed, jeg gik i gang med at luge. Brændenælder og mælkebøtter var nemme at kende, men jeg garanterer ikke for, om der i processen er røget et par stauder. Jeg synes bestemt, der var plantet flere i efteråret end der var tilbage efter lugning.

Der er blevet suppleret lidt, og nu begynder staudebedet med lidt god vilje at ligne en skygge af bedet i Noldes Have.

Se selv.

Arbejder pensionister frivilligt ?

Det ser sådan ud. Der findes ikke mange pansionister med respekt for sig selv, der ikke lægger nogle timer hver uge som frivillig i en eller anden organistion.

Efter at have overstået senior fjumreåret og vinterdepressionen, begyndte jeg at se mig om i lokalområdet, ikke for at finde frivilligt arbejde, men for at finde lidt åndelig udfordring.

Hvad kunne være mere udfordrende end et foredrag om Georg Brandes og Emil Aarestrup?
Det fandt sted en mørk februar eftermiddag i Aarestrups Hus i Nysted. Brandes og Aarestrup kendte jeg, men sammenhængen mellem dem var ukendt. Det var den også efter foredraget.
Alle der deltog kendte hinanden og det lod også til at alle vidste, hvem jeg var, så jeg lod også, som om jeg vidste hvem alle var.

Et par dage efter foredraget blev jeg kontaktet og opfordret til at stille op som suppleant til bestyrelsen i Aarestrup Foreningen.
Til min forbløffelse sagde jeg ....................Ja !

Så her i turistsæsonen er jeg af og til kustode i Aarestrups Hus.
Det er spændende og til min overraskelse kommer der jævnligt turister, der gerne vil høre om Aarestrups liv som læge og poet i Nysted.

Det kan bestemt anbefales at lægge vejen forbi.

Kan en pensionist-blogger få skriveblokering?

Pensionistblogger samler stof

Der er noget der tyder på det.
Siden hjemkomsten fra Guds eget land har jeg ikke skrevet et ord på bloggen.
Det har været som om alle oplevelserne i USA har overskygget de oplevelser, der er i hverdagen.
Der har været tilløb til skriv, men det er ikke blevet til andet end overskrifter.

Sommetider har jeg tænkt, om der var tale om en efterrejse - depression.
Det gjorde, at vi straks bestilte en ferie ved Gardasøen, naturligvis med transport i egen bil.
Skulle de 1400 km være noget at tale om efter USA.

Måske kan blokeringen skyldes, at jeg lige nu synes, at alt hvad der sker, er der skrevet om før og at det derfor er uinteressant for læseren.

Alle de gode tilbagemeldninger på de mange skriv fra Staterne kan også give lidt nervøsitet for, om det er muligt at leve op til succesen.

Måske er det hele kernen.
At jeg har glemt, at bloggen er et værktøj til bearbejdelse af mine oplevelser og tanker, der så deles med andre, om det for dem er interessant eller ej.

Men lysten til at blogge om stort og småt er der fortsat, så jeg skal nok komme i gang igen.