torsdag den 13. juni 2019

At være frivillig er en fest.........

Om onsdagen er Manden i mit liv og jeg frivillige i Kirkens Korshærs butik i Nykøbing F.
vi er en del af et fantastisk hold, og vi er enige om, at ingen af de andre dage er så hyggelige som onsdag.

Butikken åbner kl. 10.00 og det er med at få talt kasse i en fart, for der er ofte kunder, der venter på at komme ind. Priserne er så alle kan deltage, og de fleste onsdage  har vi en omsætning på mellem 4 - og 6000 kr.

Alt hvad der sælges i butikken er ting, der er foræret til os af mennesker, der tømmer lofter eller rydder ud, også dødsboer leverer mange ting.
Vi får  møbler, cykler, service, billeder, legetøj, bøger, cd'er, lamper, elektronik, tøj og meget andet.

Alle de ting får mig til at tænke på, at vi er et brug og smid væk samfund. Mange af tingene ser nye og ubrugte ud.

De frivillige har deres egne områder.
Tøj damerne for eksempel har nok at se til. Efter møbler er tøj det, der giver højest indtægt.
Lige nu er der sommertøj i alle størrelser og man kan altid gøre et kup.
Børnetøjet er billigt og da børn vokser og vokser er det indlysende at købe brugt. 



Kunderne er et kapitel for sig. Her kommer yngre og ældre, rige og fattige og mange nationaliteter.

En dame kom for at se, om vi havde solgt det, hun et par dage før, havde givet butikken. Især to knive og to billeder havde hun fortrudt. Vi fandt knivene (måske) og de blev byttet med to hun havde medbragt. Billederne var heller ikke solgt, så dem købte hun for den nette sum af 58 kr. Det kaldes dobbelt donation.

En yngre mand kommer tit for at se på kobber ting. Han finder næsten altid noget. En dag kom han og fortalte, at han havde gjort er scoop. En kobberkedel, der var meget gammel og hamret ud i et stykke.
Dejligt med tilbagemelding og foto.


Et kapitel for sig er de kunder, der vil prutte om prisen. Hos KK har vi faste meget  priser og man kan undre sig over, at nogen gider prutte for 89 kr. Men måske er det en slags sport.

Altmuligmanden må ikke glemmes. Han kommer hver dag og sørger for at lukke op, sætte flag ud, lave kaffe, gøre rent, tømme affaldsspande, hjælpe kunder med at læsse møbler på trailer, skælde med kunder og frivillige, der ikke lige forstår, hvordan tingene hænger sammen og ikke mindst sikre, at fruens julekop er på bordet kl. 10.00



Onsdag er en god dag med mange og mangeartede oplevelser og en følelse af, at man gør en forskel.

At være frivillig er en fest




lørdag den 8. juni 2019

Hvornår er man gammel ?

Er man gammel, når ens børnebørn fylder 18, får en tatovering, en bodytequila og har stemt til 2 valg. Noget gammel er man da.....

Det ældste barnebarn har i lang tid sagt, at når han blev 18 ville han ha’ en tatovering og det fik han så sandelig. Hele den venstre skulder er dækket af Slipknot. Det gjorde ikke ondt og det er lidt flot.
Måske skulle jeg genoverveje mit udsagn om, at jeg ville tatoveres, når jeg blev 70.
Barnebarnet påstår, at tatovøren glæder sig, da jeg vil bliv den ældste kvinde, han har tatoveret.
Nu er spørgsmålet bare, hvad skal det være.......et hjerte, en due, et navn eller et billede af Elvis, men det aller vigtigste spørgsmål er......hvor skal den placeres.....?

Barnebarnets flotte skulder

Det næstældste barnebarn (39 timer yngre) holdt en fed fest med alle vennerne, da hun blev 18. Bedsterne fik lov at levere nat mad og hilse på. Søde unge, der var klar til at fyre den af. Det skulle de efter sigende have gjort, barnebarnet dog uden spiritus. Hun drikker ikke, drilles kærligt af de andre.
Jeg har endnu ikke fundet ud af, om det er et princip, eller fordi hun ikke kan lide smagen.
På weekend for nylig slap hun for at drikke tequila, hvis en af drengene måtte drikke en body tequila.
Hvad man ikke gør for at slippe for spiritus.


 

Det ser ud til at være sjovt

Stemt har de begge og forhåbentlig til venstre for midten. Det spørger vi ikke om, men vi drøfter politik  og prøver at få lidt nuancer med i synet på de mange kandidater. 

Den ældste var til Rasmus Paludan demonstration i Maribo. Kommentar: “ Manden er psykik og en nar”  Godt så.

Det at være en del af de “voksne”  børnebørns liv, betyder, at man må holde sig skarp og følge med og så kan man ikke være gammel, selvom dåbsattesten og spejlet måske siger noget andet.