Hvad bedstemødre skal kunne................

Min iPad er altid inden for rækkevidde og den forlader sjældent sin ejer, men det hænder  at børnebørnene allernådigst får lov at låne den.

Den yngste på knapt 2 år beder om katten. Så finder vi Talking Ginger, og det er forbudt at hjælpe. Barnet bliver noget fornærmet, hvis man prøver, og det lyder skarpt: "Nej, farmor!"

Talking Ginger

 

I går var det Christian på næsten 9, der lånte iPaden og det gik vildt for sig med et eller andet bilspil.



Pludselig spørger han: "Mormor er det rigtigt, at du ikke vil betale penge for spil?" "Ja, det er helt rigtigt, jeg bruger kun de gratis spil." "Så kunne vi måske downloade det her, der står gratis."
Uden at vide hvad jeg sagde ja til, blev spillet hentet.

 

Det var Hay Day. Et uskyldigt useende spil om en farm. 

"Det er på engelsk, kan du finde ud af det?" spurgte jeg. "Altså, mormor, det er pærelet" lød svaret.

 

Så blev der ellers passet farm, købt høns og køer, sået korn, samlet æg og malket.

Det lød festligt selvom musikken var lidt ensformig, men pyt hvad udholder bedstemødre ikke.

 

"Mormor vil du passe farmen, når jeg ikke er her?" "Næh, det tror jeg ikke". " Vil du ikke bare se til den en gang om dagen?"  Det blev aftalen.

 

Nu 3 dage efter er jeg farmpasser på fuld tid, så hønsene og køerne ikke dør af sult, jeg har også sået lidt afgrøder og kørt med lastbilen.

Med andre ord er jeg godt i gang med at blive grebet af det dumme spil, men jeg har dog endnu ikke købt noget for menneskepenge.

 

Farmen

 

Der er ingen grænser for, hvad bedstemødre skal kunne.

Der er mange glæder. Ellevte afsnit.

Gode naboer er en af livets glæder.

Efter vores flytning til Stubberup har vi oplevet, at det er tilfældet.
Det pudsige er, at det er naboens nabo, der er vores gode naboer.

Vi passer hinandens huse, når der rejses, og det sker ofte i begge familier. Men ikke nok med at der tømmes postkasse og vandes blomster, efter 6 uger i USA kom vi hjem til et luget løgbed, et køleskab med mælk, pølse og ost, blomster og et nybagt brød på køkkenbordet.

Efter at alle er blevet "hjemmegående" har vi startet en tradition med fredagsdrinks. Vi mødes på skift og tager et glas og ordner verdenssituationen, og vi synes faktisk, den er blevet bedre.

Vi havde en fælles plan om at anskaffe en æblemostpresser, så vi kunne bruge alle vores æbler.
Men inden vi fik sat planen i værk, fik naboen en i fødselsdagsgave.

Den kan vi bare bruge sammen, var hans udmelding.

 

Naboen startede i sommer og lavede over 100 liter most. Mosten fryses, så der måtte en ny fryser til.

Hos os har vi kun vinteræbler, de plukkes sidst i oktober, så mosten blev lavet i søndags d. 18. november.

Naboen kom med hele mosteriet, og vi gik i gang.

 

 Der blev smagt flittigt og det smagte fantastisk. Det er ren C - vitamin.

 

Da processen var færdig, havde vi 30 liter æblemost af egne æbler i fryseren.

 

Det bliver dejligt at kunne nyde et glas most til morgenmaden i weekenderne. Det er gyldne dråber, så de kan ikke bare drikkes til hver en tid.  

 

Mens vi arbejdede, havde vi en snak om vinproduktion, så nu er det spændende, om naboen også her kommer først.

 



Skal pensionister vedligeholdes ?

Det nye knæ var 8 uger, da fysioterapeuten mente jeg kunne klare resten af optrækningen hjemme.
"Du får en tid om 14 dage og hvis alt er ok så......"
Alt var ok, bortset fra en seneforstærkning i foden (overtræning?).
Så den søde fysioterapeut, 165 cm høj og med en kampvægt på måske højst 54 kg, trøstede mig med, at det ville forsvinde, men det kunne tage tid og så måtte jeg tænke på den vægt benene måtte bære. Hvad mente hun mon? Jeg var lige ved at blive lidt stødt, men hun reddede det på målstregen ved sødt at spørge: " Er du pensionist? " og se undrende ud, da jeg svarede bekræftende.
Så kom det glædesstrålende: " Ved du hvad, så kan du ganske gratis gå til vedligeholdelsestræning på et af kommunens plejecentre. Var det ikke noget?"
Man kan da blive så overrasket, at man kommer til at sige ja uden at tænke sig om, men jeg nåede da at spørge om Manden i mit liv også kunne komme med.
"Hvis han er pensionist så er det bare ok. Jeg ringer og aftaler et møde, så i kan få gennemgået mulighederne."
Som sagt så gjort og en uge senere fik vi forevist alle torturapparaterne. "I kan komme, når i vil og blive så længe i har lyst."

Nu er der gået en uge efter mødet og vi har brugt apparaterne to gange.
Efter første gang kunne jeg hverken krybe eller gå næste dag, anden gang er det gået bedre, og med tanke på, at vægten som benene må bære måske bliver mindre eller at benene bliver stærkere, holder jeg ud.

Pensionister skal vedligeholdes.