Der er mange glæder. Tredie afsnit

Det må være noget med alderen, for mange glæder kommer fra børnebørnene.

Den yngste, der nu næsten er 10 måneder, har indtil for nylig sat i et kæmpehyl, når hun så mig.
Det var hvad enten jeg var på lang afstand eller tæt ved. En enkelt gang i sommer er hun blevet overladt til sin storesøster og mig, mens mor og far trak hestehegn op hos naboen.
Det gik fint, lige til hun opdagede mig, og selv om storesøster forsøgte at trøste, så måtte vi til sidst bringe et stortudende barn hen til mor. Barnet tav straks stille, da hun så sin mor.

Over tid er det blevet mindre og der kom små forsigtige smil, men jeg skulle ikke formaste mig til at række ud efter hende.

Lige til i mandags, hvor jeg kunne få lov til at være tæt på, både holde hende og lege med hende.

Her er det dog farfar der får lov

Hvad der er sket, ved jeg ikke, men der er mange glæder og hun er bestemt en af dem.

Skal pensionister downloade musik ?

For længe siden købte jeg en MP3 - afspiller. Den skulle bruges til lydbøger, som kunne downloades fra DR og andre steder. Det var godt nok smart, nu kunne jeg lytte til bøger i bilen, mens jeg strikkede, i toget (som jeg meget sjældent kører med) og mange andre steder.
Det blev aldrig den store succes og MP3´ eren blev lagt væk.

Nu er det snart Jul og for en gangs skyld er jeg i god tid med oprydning og her dukker pludselig
MP3 - afspilleren op. Måske kunne et barnebarn bruge den?  En del af dem har forlængst anskaffet en IPod, så de er ikke i spil, men det ældste drengebarnebarn har ingen.
Inden jeg giver ham den, sletter jeg lydbøger og lægger lidt musik på. Hits for kids vol. 25, børnesange og Bethovens 9. symfoni er, hvad jeg kan finde på min PC.  Da han kommer forbi, får han den. " Må jeg låne den, eller er den min?"
Den er hans og han drager glad afsted. Min bekymring for, om han kan betjene den, er ganske
unødvendig.

Et par dage efter kommer han igen, MP3´eren er tændt og der spilles højt. "Mormor ved du ikke, at jeg ikke bryder mig om klassisk musik? Jeg ville gerne have downloaded nogle bestemt sange, kan vi det?"
Det var her jeg skulle have sagt, nej det kan pensionister ikke finde ud af, din far (PC - nørd) ved hvordan. men ................... jeg downloadede først et program, så vi kunne downloade musik gratis. Det startede med at erstatte min iGoogle søgeside med sig selv, og jeg blev spurgt, om jeg ville ændre mine standardindstillinger, og købe et program der fik programmet til at downloade
hurtigere  .............Nej, nej, nej. Vi downloadede de bestemte sange (Jingle Bells og Paradice City), fik dem lagt på MP3 og ................"Mormor det er altså ikke de rigtige sange, vi ringer til far."
Ti minuter senere kom de rigtige sange på mail og kunne lægges på MP3.
Det er lykkes mig at få min iGoogle tilbage, og jeg håber, jeg har slettet det forfærdelige program, men for en sikkerheds skyld lader jeg lige svigersønnen checke det næste gang, han kommer.

Haven får et abrikostræ

I sønnens drivhus stod en abrikos.
Den har de smukkeste blomster i det tidlige forår. men frugterne falder af inden de bliver modne.
Drivhuset skulle nedlægges og hurtig som jeg er, lagde jeg billet ind på abrikosen.
" Det er i orden, men du skal selv grave den op."
Hvor er det godt med internettet her kan man læse alt om abrikoser. De kan først flyttes i efteråret, når bladene er væk.

I går var det meget efterår og vi drog afsted med 2 almindelige spader, en drænspade, et ørnenæb og 3 save. Meget spændt på, hvor stor og kraftig en rod abrikosen havde.  Den er gammel og podet på mirabelle, så der var grene af begge dele. Det tog 1½ time at få den op, alt medbragt værktøj var i brug.

Vel hjembragt sammen med en stor balje hestemøgsjord, skulle den plantes på en vestmur med læ. Stedet  blev udpeget og to børnebørn hjalp med at grave hullet. Det var et stort arbejde.

Så skulle der hentes hestemøgsjord, og det yngste kommeterede: "Det stinker, skal jeg hente det ?"  
 Det blev gjort og abrikosen kom i jorden og nu står den flot.

Vi glæder os allerede til de smukke blomster og til hjemmelavet abrikosmarmelade.

At have en handyman i sit liv

Manden i mit liv er en handyman. Det har gennem årene sparet os for en masse penge.
Men ind imellem giver det også anledning til undren over, hvordan handymens hjerner fungerer.

En handymans hjerne finder det helt i orden, at grave op omkring kloakken søddag formiddag kl. 11.30 for at se efter, hvad det er, der måske gør at toilettet trækker dårligt.
På spørgsmålet om: "Hvis der er noget, skal vi så have slamsuger til sønadgstakst?" er svaret,
"Nej, men så ved vi da, hvad der er dernede."  Det skal tilføjes, at der var besøg af 2 børnebørn og at en biograftur var lovet til kl. 15.30. Det kostede lidt overtalelse, at få handymanden til at vente til mandag morgen med at grave.

Handymen kaster sig også ud i farlige opgaver.
Tagryggen på garagen skal skiftes, det har den skullet i flere år, men nu (i november) skal det være.
" Skal du ikke have noget at stå på eller have en sikkerhedssele på?" "Nej det er ikke nødvendigt, jeg passer godt på."

Jeg har checket livsforsikringen og tilbringer megen tid med at kigge ud for at se, om han er på taget, hvis ikke råber jeg straks "Hvor er du?"

Nu håber jeg, at det med garagen går godt, for vores entré trænger gevaltigt til, at der kommer en handyman forbi.

Der er mange glæder. Andet afsnit

At gå i biografen med det ældste pige - barnebarn er en af dem.

Vi skulle se  Noget i luften, der er en dansk, romantisk julekomedie.

Vi drog til biografen og fik billetter på bageste række, slikket sprang vi over.

Da vi kom ind så barnet straks, at der var en hun kendte. Det var åbenbart ikke godt. Hun vendte ryggen til mig og så intenst på skærmen med trailere fra kommende film. Jeg måtte prikke til hende. "Skal vi ind nu," sagde hun og så sig omkring. måske ledte hun efter ham, hun kendte. "Hvor kender du ham fra?" "Klubben, men han genkendte mig ikke med det nye hår. Jeg ville nu helst have været i biografen, hvor der ikke var nogen jeg kendte." Jeg var undrende, "Hvorfor dog?"
Svaret var en teenager værdig. "Nu tror de, jeg er i biografen med min bedstemor."

Det var lige, hvad hun var. Filmen var sød og teenageren konstaterede, "Den var god"

Børnebørn giver mange glæder og skæve smil.

Naturligvis skal pensionister læse e - bøger

Naturligvis skal pensionister læse e- bøger, så jeg besluttede at anskaffe en e- bogs læser.
Fredag tog Manden i mit liv og jeg til byen for at indkøbe en sådan.

Start i Fona en meget sød ung mand så lidt forbøffet på mig, da jeg bad om at få demonstreret en e- bogs læser. "Nu håber jeg der er strøm på," sagde han. Det var der ikke og demonstrationen indskrænkede sig til en forklaring om, at han ikke læste ret mange bøger, og hvis han gjorde var det på iphonen, men e - bogslæsere havde de. Vi takkede og lovede at komme tilbage.

Videre til Expert. Endnu en ung mand meget professionel og han demonstrerede, hvor smart det var, han kunne finde bibliotekets side, og havde for øvrigt solgt en til en herre dagen før, det så godt ud.
Men prisen.............. "Du skal huske på, du kan læse mails og gå på nettet samtidig med at du læser." Var det en computer. Nej det var en tablet (jeg troede det var noget man fik ordineret hos lægen), men det er åbenbart en telefon og en computer i et. Vi takkede og lovede at komme tilbage, måske.

Nu var der kun svigersønnen (computernørden) der kunne hjælpe. Han talte beroligende og sagde, at jeg kunne købe en hvilken som helst e -bogslæser, den ville kunne, det jeg efterspurgte.

El - giganten, de må have et godt udvalg. men nej de havde kun tablets.

Retur til Fona, hvor min unge ven blev rigtig glad for at se os. Vi købte uden demonstration en Elonex
e- bogslæser (koster mindre end edt halve af en tablet). Den virker og lige nu har jeg lånt min første e- bog, Den egyptiske tenor af Bjarne Reuter og læser med stor fryd.

Tro mig, det er smart.

Skal pensionister læse e- bøger ?

Det er godt nok smart.
Fra  1. november kan man låne e - bøger på ereolen.dk. Som den ivrige læser og bruger af biblioteket jeg er, tænkte jeg straks. Det skal prøves og hvor herligt, man skal ikke vente på de nye eller de mest populære bøger, de kan bare hentes.
Lige nu har jeg fået mit password, jeg havde godt nok et i forvejen, men jeg kunne ikke huske det, og biblioteksdamen kunne ikke se det.
Næste skridt er at anskaffe en e-læser. Da jeg ikke vidste, hvad det var, måtte det Googles, og ih du milde, det er en videnskab.
Skal det være en Sony PRS - T1 sort eller hvid, eller skal det være en Denver EBO -600 INK
eller måske for at imponere min svigersøn (computer - nørden) en Apple iPad 2 ?

Det er ikke nemt at bestemme sig.
Så i morgen vil Manden i mit liv og jeg begive os til en elektronikforretning og købe en e-læser, og lur mig om det ikke bliver den bedste og billigste.
Det bliver en herlig weekend på hjemmebibioteket, hvor udvalget består af 4000 e- bøger.

Traditioner er gode

Halloween er jo blevet en god dansk tradition.
Hvis du ikke tror det, så se bare  i butikkerne de sidste uger i oktober. Men i hvert fald har børnebørnene taget traditionen til sig, og der spekuleres i lang tid før dagen over hvilket uyggeligt monster, man skal klædes ud som.
Siden 2006 har vi fejret Halloween med alle børn og børnebørn.
Der startes sidst på eftermiddagen. Her skæres græskarmænde, den ene mere uhyggelig end den anden, der tændes bål, drikkes kakao og ristes marsmellows. Der er bagt edderkoppekager og menuen kan være øglesuppe med slageæg eller slanger i eget blod.
De farlige monstre udkæmper kampe på liv og død.
Det har foregået siden 2006, så i år var det 5 års jubilæum.
Hvert år har haft sine rædsler.

2006 var året, hvor mormor udklædt som spøgelse næsten skræmte livet af  det yngste barnebarn.

'

2007 var det år, hvor der kom et græskarhoved på besøg. Hovedet var så tungt, at det måtte støttes.

2008 blev rædselsvækkende med grimme uhyrer og endnu et græskarhoved

I år kom skelet krigeren forbi

Der kommer dog også fredeligere personer på besøg. I flæng kan nævnes en fransk charmør, det tog lidt tid at forklare børnebørnene, hvad han var for en, en nærig skotte og en berømt spåkone ved navn Madam Mims har gæstet os. Spåkonen var meget populær, især da hun spåede, at det ældste barnebarn skulle blive årets model i 2014. Et af børnebørnene var lidt skeptisk: "Hun sagde jeg fik trillinger."

Vi glæder os allerede til næste år og et par af børnebørnene har meddelt, at de ved godt, hvad de vil være til Halloween.

Hvad man dog kommer i tanker om, når man skriver om sit liv.

Da jeg var barn, for ikke så længe siden, blev der slagtet gris hjemme. Det var der festdag.

Grisen blev købt hos en bonde på landet, og min farbror, slagtede den hos gårdmanden.

Den ankom midt på formiddagen og med i spande var tarmene og blodet. Grisen var i to halvdele og blev hængt op i bagbenene i vandrørene nede i kælderen.

Mormor kom med sin store taske, i den var forklædet, knivene og grydeskeerne. Hun begyndte med at røre i blodet, så det ikke størknede. Derefter blev der renset tarme med salt og urter.
Mormor lavede blodpølserne, de skulle koge det meste af dagen og der skulle smages ofte. Vi drillede hende med, at der kun blev det halve tilbage, fordi hun smagte så meget.

Mor skar kødet ud og sorterede, hvad der skulle laves til hvad, finker, medister, sylte, fars, stege, der var meget forskelligt.  Mor lavede finker og kogte sylte af grisehovedet.
Far stod i kælderen og æltede fars til medisterpølse, han kunne aldrig få kød  nok til farsen og mor mente, at hvis han fik lov ville hele grisen blive hakket til medi­ster. Far æltede til farsen sagde en bestemt lyd, den skulle fise. Min  søster og jeg kunne så få lov at trække kødmaskinen, når farsen skulle fyldes i tarmene, men det var far der styrede, så tarmene blev fyldt lige meget.

Det var et frygteligt fedteri at slagte og det sidste der skete, var at mor vaskede borde og gulve i sæbevand, mens mørbradbøfferne stegte. Vi fik altid mørbradbøffer med rugbrød og smagte lidt på finker og blodpølse.

Mor pakkede alt kødet pænt i brune pakker med sejlgarnssnor og træmærker med numre på. Hun skrev det hele ind i en lang rød bog, så hun vidste, hvad det var, der blev hentet i fryseboksen.
Næste formiddag blev alt kødet bragt op til fryseboksen i byen, hvor mor havde lejet en boks. Der var ofte flere pakker end der kunne være i hendes boks, men de flinke damer fandt altid plads.
Når kødet skulle hentes fik man en seddel med de numre mor ville have hjem. Man stod så ved disken og ventede, mens damerne i overfrakker, ørebånd og vanter var inde for at hente det ønskede.

Det mindes jeg sommetider, når jeg henter kød op af fryseren.

Ideen med at nedfryse kød, grøntsager og frugt kom fra USA, men danskerne syntes, at nedfrosset kød var andenrangs varer. Den holdning var dominerende indtil 2. verdenskrig. Det var under krigen, de første tiltag med fælles frysehuse opstod. Det første frysehus i Danmark blev oprettet i 1943 på Møn i nogle lokaler i det lokale andelsmejeri. Derefter gik det stærkt. På 10 år blev der oprettet omkring 3.000 frysehuse/frostboksanlæg, langt de fleste på andelsbasis.
Fra Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup

Der er mange glæder. Første afsnit.

At passe barnebarnet på 20 måneder er en af dem.
Hans mor og far skulle holde en halooweenfest, så vi fik lov, at have ham en hel weekend.
Han blev hentet i København og sagde "Hej Far", da han sad i bilen og så gik det sydpå.
Der var mange stooore lastbiler og busser på motorvejen, og ikke en eneste undgik hans skarpe blik.
På turen hjem, havde vi lovet ham, at når vi kom til Stubberup ville der være mange traktorer.
Så lørdag formiddag var han helt klat til at se alle de traktorer farmor og farfar havde lovet ham.

Der kom ikke en eneste. Farfar og han måtte tage bilen og køre ud for at lede efter en traktor.
Men søndag morgen skete det. Marken lige på den anden side af vejen skulle pløjes, så frem og tilbage kørte den røde traktor og lige bag den, fløj mange fugle.

Der gik rigtig meget god tid med at holde øje med traktoren og se efter om den kom tilbage, og det lød igen og igen: "Stor traktor og  mange fugle"

Søndag efter middagssøvn gik turen mod København. Det havde været en dejlig weekend og vi fik lovning på, at måtte låne ham snart igen.

Jo, børnebørn er en velsignelse, og vi har 8, der på skift og sammen invaderer huset .
Det giver mange glæder.