Jagten på borde og bænke !

Som sagt i "On The Road " er alt her i Staterne baseret på bilister.

Det har betydet, at vi bruger megen tid på at lede efter borde og bænke, hvor vi kan sidde i smukke omgivelser og spise frokost. Den medbringes i en flamingokasse og køles med isterninger fra motellets ismaskine.
Jagten har givet mange sjove oplevelser.
På kortet, vi kører efter, er borde og bænke afmærket med et lille rødt tegn, der ligner en rune. Det er endnu ikke lykkes os at finde et af de afmærkede steder.
På turen langs Golfen fandt vi borde og bænke ved en fiskers garnhus. Manden i mit liv spurgte for en sikkerheds skyld om det var OK med picnic.
No, No private property. Vi blev henvist til byens park. Fine borde og bænke og en ung mand, der viste os sin fangst af catfish.
Næste træk er at lade Magda (GPS) finde en park. Det går strygene, hun har indtil flere forslag. Hvad med Santa Rosa Lake State Park?
Den tager vi. Kør 4,8 km melder hun, så det gør vi. Landskabet er tørt med lav bevoksning og ingen tegn på liv.
Efter 5 km råber Magda - Vend om, har passeret wavepoint -. På vej tilbage falder vi over Joe Gutierrez Park.
(Han er enten forfatter eller atletikstjerne. Frit valg).
Så endnu en gang blev frokosten indtaget ved borde og bænke.

Jagten fortsætter.

Mad er ikke kun det, man putter i munden.

Vi har spist meget spændende og velsmagende mad her i The Deep South.
Men mad er ikke kun en smags- oplevelse, det er også en syns - oplevelse, og en kinestetisk oplevelse. (sanse og føle).
På det felt har vi fået den ene ubegribelige oplevelse efter den anden.

Whisky og cognac i plastickrus
Kaffe, der forøvrigt ikke smager meget af kaffe, i flamingokrus. De holder varmen, men er ulækre at drikke af.

Morgenmaden på hotellerne er et kapitel for sig, her er alt i plastic, dessert tallerkner, dybe tallerkner, kopper, knive, gafler og skeer. Det meste af maden er pakket i plastic, så det tager tid at få det gjort spise klar.

Manden i mit liv og jeg besluttede, at det kunne vi gøre lige så godt. Så der blev købt ind, det var nemt, for alt var i plastic, og der var 1000 forskellige mærker af alt.
Så bortset fra den sorte dug på hotellet var morgenmaden næsten ens.

Vi overvejer at gå tilbage til morgen- madsstederne med æg, bacon og pandekager. Der er kun et minus, tøjet er begyndt at stramme.

Musik... Musik... Musik

3 byer, 3 forskellige musik genrer.

Nashville.
På Broadway, er der liv og countymusic i alle genrer. Vi spiste spareribs til musik fra to unge fyre, der spillede country modern style. Efter kæmpe isvafler var det øl og cola i Legdens Hall. Her var det 6 gråhårede mænd, der leverede god gedign country. Violinen og steelguitaren var fantastiske. Det var det også, da sangeren måtte tage overtænderne ud for at skylle dem.

Memphis var næste stop. Her blev rocken født, og her indspillede Elvis sin første single i det berømte Sun Studie. Som vi naturligvis besøgte. Også Rock and Soul Museet fik vores besøg.

New Orleans.
Jazzens fødested. Her er jazz i alle afskygninger og på alle gadehjørner. En stor sort mama, der spiller en svingende klarinet. To mænd der spiller susaphone (bastuba). En bar, hvor alle drinks serveres i plastickrus, og hvor Rooster spiller blues, så det er en fryd.
Aftensejltur på Mississippi med gedign traditionel jazz.

Det er bare en fantastisk oplevelse.

Graceland.......... Elvis er der stadig

At besøge Graceland var et must på turen tværs over USA.
Hjemmefra havde vi bestilt overnatning på Heartbrake Hotel, der ligger lige overfor Graceland. Dejlige suiter med 2 telefoner og 2 fjernsyn, men ingen WiFi tilslutning (øv), man er vel blevet vant til at være i kontakt med alt og alle, selv om familie og venner i Danmark sover sødt, når vi checker ind.
Nåh pyt, der var 3 kanaler på TV, der viste Elvis, musik og film. Overalt hvor man gik sang Elvis, det var himmelsk.
Aftensmaden blev indtaget i The Jungle Room, imens vi så Aloha from Hawaii koncerten.
Jeg spiste naturligvis sandwich med peanutbutter og banan, dertil et glas mælk. Elvis elskede det. Vent bare, det vil også blive børnebørnenes yndlings -spise.
Så i dag var det Graceland. Shuttlebus over vejen til huset.
Huset var noget mindre, end jeg havde troet. Interiøret stod, som da Elvis forlod det, og var på samme tid overvældende og overdrevet, men samtidig var det rørende og så meget Elvis.
Det har for en inkarneret Elvis fan været en fantastisk oplevelse.

On The road..........

Så fik vi bilen. Ikke en amerikansk flyder, men en Chevrolet Impala med plads til 4 personer og efter lidt masen også til 4 store kufferter. Manden i mit liv sætter sig bag rattet midt i New York og bringer os sikkert ud af byen. Måske har han været taxi-driver i et tidligere liv.

Vi har nu været på vejene i 3 dage.
Det er en svir at køre med automatgear. Kun en enkelt gang er der forsøgt gearskift med brat stop til følge, da bremsen sidder på koblingens plads.

Alt her er indrettet på bilister.
Der er 3 kørebaner og der må overhales inden- og udenom. Det er en oplevelse at ligge i midterbanen mellem to store truck-tog. De er bare store.
Der er mange raststeder med diverse Delis og indkøbsmuligheder.
Motellerne ligger tæt ved The Highway og ved siden af motellet ligger der for det meste en restaurant. I går var den kinesisk med Amerikas største buffet. Den tog vi til 60 kr. pr næse.
Vi har passeret adskillige store byer (Cleveland, Cincinatti) uden at se andet end deres Skyline. Nu satser vi på at se Nashville og høre noget dejlig countrymusik.

New York......New York

4 dage i New York. Det har været forrygende. Indtrykkene står i kø og det er vanskeligt at beslutte, hvad der var bedst, størst, flotteste eller............. Der er mange highligths og her kommer nogle bud i uprioriteret rækkefølge. - at der er så meget lysegrønt mellem bygninger af beton og stål - at skyskraberne i virkeligheden skraber skyerne - at bilerne er tecnostørrelse set fra toppen af Empire State Building - at det vrimler med Gule taxaer, der kan hyres på gaden og som kører frækt og hurtigt - at Central Park ser ud som på film, omgivet af høje huse - at byen ikke sover, måske mellem 04.00 og 05.00 - at newyorkerne er utroligt venlige. En ung mand stod med vores kamera, som vi havde efterladt på en bænk i parken. Han mente nok vi ville komme tibage efter det. Puh ha - at Manhattan Skyline set fra under Brooklyne Bridge er et af de smukkeste syn jeg har set længe. Det har været fantastisk.

Så er vi der.

I NY eller The Big Apple. Alt gik lige efter en snor flyvetur, toldbehandling, kuffertudlebring. Taxa, der stod en stor bestemt og sort dame, der fordelte taxakunder. Stor bil med god plads til 4 personer og meget bagage. En time til Manhattan med øjnene på stilke og så......... The Manhattan Skyline. Den har vi da set før? I utallige film,flot og imponerende. Taxachaufføren fandt adressen uden problemer, og der stod vi med al bagagen og ventede på manden med nøglerne til den 2 værelseslejlighed, vi skulle bo i. Vi havde ringet flere gange og fortalt telefonsvareren, at vi var på vej fra JFK. Der gik noget tid. Fik kontakt med to venlige damer, der gjorde rent i huset. De ringer til viceværten, han kender ikke noget til det. De ringer til deres boss, han vil komme indenfor 20 minutter. Der kommer ingen. Vi sætter os på naboens restaurant med øl, vin og kaffe. Han tilbyder, at lukke vores bagage ind i opgangen. Vi venter. Efter en god times tid og flere opkald til telefonsvareren, ringer vi til nødnummer i Danmark,velvidende at klokken der er 2 nat. Venlig mand ringer tilbage. Indenfor 30 minutter har vi nøglen. Der går 20, så kommer en venlig mand, der forundret spørger, hvorfor vi ikke har ringet? Det har vi, men på et ikke eksisterende nummer. Lejligheden er OK og sengene er gode. Så godnat efter at have været på benene i 21 timer.

At rejse er at leve

Sådan sagde H.C. Andersen og det er sikkert sandt.
Lige om et øjeblik = 3 dage, skal vi på den store USA - tur. På tværs fra øst til vest gennem 14 stater.

Vi har talt om det i flere år og planlagt turen gennem måneder. Indsat ruter på USA - ruteplanner, slettet og ændret. Der er ikke grænser for, hvad vi skal.

Vi starter med 4 dage i New York

Så går det løs. Vi skal besøge Niagara Vandfaldene, høre countrymusik i Nashville, græde over Elvis i Graceland og bo på Heartbrake Hotel. Nyde den ægte jazzmusik i New Orleans. sejle i sumpene og blive ædt af krokodiller eller næsten. Besøge et utal af Nationalparker og indianerreservater. Køre på Route 66 og af de store Inter State highways, med god gedign rockmusik på radioen.
Lyder det ikke som om, det er at leve?

Alligevel sker det også denne gang. Omtrent en uge før vi skal afsted, vil jeg ikke med.
Kan ikke fatte, at jeg for 6 måneder siden synes, at det var en fantastisk idé, og at jeg selv har bestilt flybilletter og lejet bil, det må være en fejl.

Manden i mit liv tager det roligt og minder mig om, at jeg har det sådan hver gang, vi skal ud at rejse, og vi har dog alligevel rejst en del.
Måske, men det har aldrig været så slemt, som denne gang. Husk vi skal være væk i laaaang tid
(7 uger). Jeg har også selv sat hjemrejsedatoen i sin tid.

Men når vi kommer til San Francisco og der er 3 uger til vi skal hjem, kan datoen vel rykkes frem? Manden i mit liv griner og viser mig listen (5 A - 4 ark) med alt det vi skal se på vejen, så risikoen for, at vi når frem 3 uger før deadline er vist meget lille.

Hvis nogen har et godt råd mod rejsefeber, så vil jeg gerne have det .