Sådan sagde vi, da jeg var ung.
Nu er jeg næsten gammel og det hænder ofte, at jeg ikke kan sove.
Jeg er B - menneske og efter pensioneringen er det fantastisk, at jeg kan gå sent i seng og ikke mere tænke på at skulle op til bestemt tid. Men det er knapt så fantastisk, at gå i seng og så ikke kunne sove.
Manden i mit liv har ikke det problemet, han slukker sin natlampe kysser fruen godnat vender sig om på siden og .........sover.
Efter at have læst en stund lægges bogen væk, lyset slukkes, sovestilling indtages og så............ sov.
Jeg er lysvågen. Manden i mit liv er begyndt at snorke let, jeg prikker til ham, han vender sig.
OK ....sov. Efter en time hvor jeg har talt alt, får, geder, biler der kører forbi, må jeg erkende, at søvnen ikke kommer.
Jeg står op lister ind til computeren, checker mails, checker nyheder, går på Facebook, får en chat med kusinen, der også er B - menneske. Hun har adskellige råd, et af de bedre er:
Læs den fulde ordlyd i videnskabsministerens it - og telepolitiske redegørelse for folketinget: Principaftale om sigtelinier for telepolitikken - danskernes adgangsbillet til netværkssamfundet. Det er endnu ikke forsøgt, men det skal såmænd nok komme i brug.
Lægger mig på sofaen og tænder fjernsynet gennemser alle 16 programmer, ender ved TV2 -NEWs, der til andre tider nok kan få øjnene til at falde i. Ingen virkning.
Der er nu gået et par timer og klokken nærmer sig 3. lige nu er det ingen trøst, at jeg kan sove hele formiddagen. Drikker et glas mælk og lister i seng igen, Manden i mit liv tager mig i hånden og på mirakuløs vis indfinder søvnen sig.
Men jeg tænker, hvis det fortsætter, kan man vel få sengefobi ved tanken om at ligge der og ikke kunne lukke sine øjne?
Hvem sagde, at man kunne sove, når man blev gammel.