tirsdag den 20. december 2011

Når pensionister handler ind til Jul

Det er dejligt at være i god tid også med juleindkøbene. Så Manden i mit liv og jeg begiver os til Maribo for at få købt alt til julemaden. Der er udarbejdet en minutiøs huskeliste opdelt i kategorierne, mælkeprodukter, frugt og grønt, kød og diverse, det giver godt overblik. Det tager kun en times tid i to dagligvarerforretninger, så er alt i bilen, der kan ikke være mere i bagagerummet.
Veltilfredse begiver vi os hjemad og fordi vi har tid nok, beslutter vi at køre søvejen. Først Røgbølle Sø, der er Lollands næststørste sø og meget smuk på alle årstider.


På vej rundt om søen kommer vi åbenbart til at dreje til forkert for pludselig befinder vi os til vores store forbløffelse ved Barokhaven og Søholt Slot.


Vi overvejer et kort øjeblik at finde Magda (GPS´eren) frem og lade den vise os vejen hjem. Men da vi kun er 13 km. hjemmefra mener vi nok, det er muligt at finde vejen uden.

Mens vi drikker kaffe med julekage, opdager vi, at vi trods den gode huskeliste har glemt rødbeder.

Dem tror jeg, vi henter i Nysted.


1 kommentar:

  1. Tjah det er ikke sådan når pensionisterne vover sig til "den store by" ;-)

    SvarSlet