torsdag den 14. november 2013

Der er mange glæder.......... Trettende afsnit.

En af de tilbagevendende er film.
Film i alle afskygninger.
De sidste 14 dage har budt på tre gode af slagsen.

Den første i Nysted Bio hvor de kan deres kram. Filmen var Angels Share, og for at skabe den rette stemning var der god whisky og sækkepibe musik spillet af en kiltklædt herre.


Det var en god oplevelse. Den gav endnu en hos vinhandleren i Maribo, hvor vi faldt i snak om Nysted og biografen, som hans bedsteforældre ejede, da han var dreng, om whiskyen og sækkepibespilleren. "Åh, hvem var han, for jeg mangler en til et whiskysmagnings arrangement. " Herligt, nu er det spændende, om jeg får en invitation.

Anden oplevelse med pigebarnebarn på Arken for at se Frida Kahlo udstilling.
"Farmor, kan vi være der klokken et, for da viser de film?"  Vi var der.
Filmen var Frida en spillefilm fra 2002. Den varer ca. 2 timer.


Så vi sprang den over. Nød den flotte udstilling og købte filmen på DVD på vejen ud.
Søndag aften blev den meget smukke og rørende film nydt på Egholmvej.
"Jamen, farmor, selvfølgelig er den da god, den har fået to Oscars."  Sådan.............

Den tredje i går, hvor vi var til verdenspremiere i Sognets Hus i Maribo på en doxbio film(www.doxbio.dk).
Filmen Shirley og  Hinda handler om to gamle damer, der forsøger at få svar på om økonomien kun kan reddes ved vækst.


Det var en dejlig film og så var der kaffe bagefter.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar