Som redningsplanke har byrådet foreslået at jævne 1/3 af den allerede forfaldne by med jorden.
Detroit er et af de forudbestemte stop på vores tur. Her skal vi besøge Francine min kusines veninde, som vi mødte sidste år i San Francisco. Vi er spændte på, hvordan en by, der er gået konkurs ser ud.
På turen hertil har vi talt med flere, der, når de hører Detroit, udbryder: " Der skal i passe på, der er mange steder, hvor det er ......dangerous.
Vi trøster os med at Francine ved, hvor det ikke er farligt.
Vi besøger Greenfield Village, som Henry Ford har opbygget. Her er mange historiske huse, som enten er flyttet hertil eller opført som kopier. Men det mest interessante er de gamle biler, der kører med gæster. Manden i mit liv er begejstret. " De har tre pedaler og og gearskiftet foregår i dem, gashåndtaget sidder ved rattet. Bare jeg måtte prøve at køre sådan en........"
Mange af husene har egen kustode, der med entusiasme beretter historien, der knytter sig til stedet. Edisons Lab ejer den første fonograf, som blev demonstreret med stor fryd. Det første hus med elektrisk lys, er der også.
Jeg falder pladask for hattesalonen og både hattene og ekspeditricen er smukke.
Vi har ikke set noget til konkurs følger endnu.
Næste dag starter vi på Farmers Market, her er alt i frugt, grønt og blomster også et ægtepar, der sælger grass. Det presses og drikkes som juice.
Vi sætter kursen mod Down Town, her må man da kunne se følger af konkursen. Der er god plads mellem husene og mange af pladserne er ikke asfalteret, her har man revet forfaldne huse ned.
Så lidt ser vi da.
Vi ender på den smukke River Walk langs med Detroit River med udsigt til Windsor i Canada. På mystisk vis ligger det mod syd............ se selv efter på et kort.
På vej tilbage til Francine og TicTac et kig på The Detroit Tigers (baseball holdet) hjemmebane.
TicTac er en historie for sig.
Amerikanske kvinder får åbenbart ordnet deres negle tidligt og silde. Salonen har åbent fra 9.00 til 20.00. Da jeg aldrig har prøvet at få ordnet negle ligger det lige for.
Salonen er fyldt. Godt vi har bestilt plads, så der er 3 ledige stole med fodbad. Jeg vælger hele pakken og får ordnet fødder, hænder, fjernet hår i ansigtet og rettet øjenbryn. Det er herligt, der går kunder ud og ind af døren uafbrudt, der bliver valgt farver på neglelak, der bliver talt og råbt på vietnamesisk mellem de ansatte. Det sprog lyder så smukt.
Resultatet.........tja farvevalget (mit eget) vidner om, at jeg ikke har megen erfaring. Men velværet var stort.
Der var dejlige dage i Detroit.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar