Når man har været sammen i 40 år sker det..................

Min mand gennem 40 år og jeg besluttede at se Woody Allens nye film  Midnigth in Paris.

En hyldest i billeder og musik til byernes by og med en sød historie flettet ind.Det var en dejlig film og musikken var fantastisk. Vi så flere gange under filmen på hinanden og smilede, fordi vi genkendte Sidney Bechet karakteristiske klarinet eller fordi der var Operaen, Montmartre, eller andre steder, hvor vi havde været sammen, vi holdt også i hånd nu og da,så da filmen var slut var vi helt enige om, at det var en dejlig livsbekræftende oplevelse.Oplevelsen indbød til at gå på café for at få lidt at spise inden turen igen gik hjem til det lille hus på landet.
Vi fandt et sted, fik et bord, bestilte mad,(det samme) og rødvin,talte lidt om filmen, mens vi ventede på maden.

Maden kom og så skete det............................ vi spiste og nikkede til hinanden og løftede glassene, men vi talte ikke sammen, ikke fordi vi var uvenner, heller ikke fordi der ikke er nok at tale om,den politiske situation, den økonomiske krise, den kommende rejse, børnebørnene,eller alt muligt andet. Jeg tror, det der skete har noget at gøre med de 40 år, måske ved vi, hvad den anden mener, måske er der ikke flere ord eller måske har vi opfundet ordløs kommunikation. Da jeg så mig omkring i cafeen kunne jeg se, at vi ikke var de eneste der havde været sammen i 40 år.
Det var en dejlig aften.