At rejse som penisonist

Manden i mit liv og jeg er enige om, at rejse er at leve. Så nu hvor vi begge er pensionister, kan rejser tages, når det passer os.
Så hvorfor ikke tage et krydsttogt på Mosel og Rhinen meget passende med 5 + 60 rejser.
Det blev er herlig tur, hvor alt var lagt i faste og trygge rammer, og hvor jeg for alvor blev konfronteret med pensionistlivets mange sider.
At man som 65 - årig er blandt de yngste.
Flere kvinder end mænd, så er det altså ganske vist, at kvinder lever længst.
Lange køer ved trapperne, og dem er der mange af på en krydstogtsbåd, fordi vores gigtknæ ikke er beregnet til trapper og der kun var få af os, der ville indrømme det og bruge trappeliften.
Gode pauser på udflugterne, så alle kan nå at komme på toilettet.
Alle beskeder bliver gentaget 2 gange, og for at sikre at alle har hørt det, kommer den en gang til.
Masser af spændende historier om levede liv og om hvordan livet som pesionist kan forme sig.
Og sidst men ikke mindst erkendelsen af, at vi som pensionister er lige så forskellige, som vi var, da vi var i tyverne.
Så jeg er fortsat forvirret og letter usikker på, hvordan mit pensionistliv skal forme sig.