torsdag den 1. marts 2012

Foråret så sagte kommer.


Marts måned er den første forårs måned, med den kommer forårets ouverture, kulden og mørket forsvinder.

Middeltemperatur for marts er 2,1 grad, lige nu viser termometret 7,1 grad, og solen forsøger af al magt at komme gennem disen og skylaget.

Marts er også jævndøgns måned, forårsjævndøgn. D. 21. marts er dag og nat lige lange.

I marts er der fire Tycho Brages - dage, nemlig den 1., 4., 14. og 15. marts. ( Det hævdes ofte, at han beregnede sig frem til 32 dage om året, som ville være yderst uheldige at foretage sig noget på. Deraf begrebet en Tycho Brahes-dag, når alting går én imod).

Man mærker, at vinterdepressionen er på retur og energien vender tilbage.

En tur gennem haven får humøret til at stige. Det myldrer frem alle vegne.

Erantis har været der et stykke tid

Juleroserne har overlevet frosten og sneen

Miraklet, de første rabarber har stukket næsen over jorden

Det er en lige forunderlig oplevelse hvert år, men glæden ved den, synes at tage til med alderen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar