onsdag den 28. marts 2012

Der er mange glæder. Ottende afsnit

Violer i græsplænen som overlevede, at Manden i mit liv fik forårskuller og trak rundt med en meget tung tromle. Græsplæner skal tromles, var hans ord.


I nogle dage har vi i agttaget et mystisk ritual. På marken overfor huset er der lige sået, nu går mågerne række op og række ned. Vi tror de inspicerer om rækkerne er lige. Mågeinspektion er et forårsfænomen.


 I går, da det var 16 graders varme kom to drengebørnene forbi. Vi besluttede en cykeltur i Ålholmskoven.


 Det var fantastisk. Der var rådyr med store gevirer og en spætte der forsøgte at fælde et træ.
"Må man køre en af de vildfarne fasaner over?" spurgte den ædlste. Vi blev enige om, at det var ok.
Så der blev kørt race efter fasaner på de hullede skovveje.


Hjemme igen var der is på terrassen.

Lige nu i det dejlige forårsvejr er der glæder overalt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar