torsdag den 25. oktober 2012

Der er mange glæder. Tiende afsnit

At finde den helt rigtige fødselsdagsgave til Manden i sit liv er en af dem.

Det skete i år. To billetter til Elvis 35th Anniversery Concert, det var bare sagen.
Min søde kusine gjorde mig godt nok opmærksom på, at det var mig, der var vild med Elvis.
Nåh, pyt  jeg regner med at  bliver inviteret med.


Så kom dagen. Vi drog til København i meget god tid, så vi kunne nå at lege lidt med næstyngste barnebarn.

Afsted også i god tid til Refshaleøen, hvor begivenheden fandt sted i en af de store B&W haller. Parkerede kl. 18.10 og gik med hastige skridt mod lyden af The King som sang Viva las Vegas.
En venlig dame fortalte, at vi godt kunne tage det roligt, køen var lang. LANG............ fra vi nåede den og til vi var inde i hallen gik 40 minutter. Når man betragtede de, der stod i køen var 95 pct. gråhårede og i deres bedste alder (60 - erne).
Indenfor fik vi spisebilletter, der blev ombyttet med en flamingobakke med Elvismenu. Southern chicken, mashed potatoes og corn bread. Godt man er flyvant og kan spise med armene helt ind til kroppen og underarms længde til stolen foran.
Under "spisningen" var der diskotek med 50 ´er musik. Wake up little Suzzi, Rock around the Clock, Why must I be a teenager in love og mange, mange flere. Min nabo, der var kommet fra Bornholm, og jeg undrede os over, at vore gamle hjerner kunne huske alle teksterne. "Det var bare musik", sagde han.
Kl. 20.00 kom Jørgen de Mylius og speedsnakkede sig gennem Elvis karriere. Vi mindedes pludselig Efter skoletid i radioen, hvor han spillede al den gode musik.

Så kom det 2700 Elvis fans havde ventet på..................... en Elviskoncert med Henrik Busborg and The Devils.

Det var ikke The King, men det var hans musik og de gjorde det rigtig, rigtig godt. Især anden afdeling, var fin. Her var de store kostumer og et gospelkor jo, jo, og der var ikke et øje tørt, da vi alle sang med på Can´t help falling in love.


Det var en totaloplevelse og en god aften i selskab med musik fra ens ungdom

Elvis er ikke back, men han er bestemt ikke glemt.



Manden i mit liv?.................. Han nød det også




Ingen kommentarer:

Send en kommentar