søndag den 4. september 2011

Skal pensionister motionere ?


Ja, vi skal, hvis du ikke tror det så se bare i aviserne lige nu:
Slank i form, Rygtræning, Store bolde, Stepaerobic, Indoor cycling. Når jeg er helt sikker på det er motion for pensionister, så er det fordi alle hold har formiddags tider.

Jeg har altid synes at motionens glæder var stærkt overdrevet, men min første rejse som pensionist, har overbevist mig om, at slidgigt knæ ikke har godt af at sidde stille i en bus eller på et skib i en uges tid. Så vel hjemkommet besluttede jeg, at nu skulle der gøres noget ved det, nu skulle knæet bevæges og et lille vægttab kunne vel altid være en sidegevinst.

Så var det i gang med at studere annoncer og læse på fitnesscentres hjemmesider for at finde det, der passede lige til mig. Det tog et par dage at pløje sig igennem alle de spændende tilbud, og jeg har endnu ikke bestemt mig.

Men mens jeg tænker, har jeg anskaffet en kondicykel og en halv time på den dagligt må da give noget  og så er der flere goder ved hjemmemotion, mens der cykles kan jeg følge med i yndlingsserien eller nyhederne på TV, og her kan politiske debatter anbefales, de får hastigheden i pedalerne til at stige, kaffen kan også indtages siddende i sadlen.

Naturligvis skal jeg bestemme mig for et motionstilbud, men det er ikke sikkert det bliver i denne vinter.   




Ingen kommentarer:

Send en kommentar