At rejse er at leve

Sådan sagde H.C. Andersen og det er sikkert sandt.
Lige om et øjeblik = 3 dage, skal vi på den store USA - tur. På tværs fra øst til vest gennem 14 stater.

Vi har talt om det i flere år og planlagt turen gennem måneder. Indsat ruter på USA - ruteplanner, slettet og ændret. Der er ikke grænser for, hvad vi skal.

Vi starter med 4 dage i New York

Så går det løs. Vi skal besøge Niagara Vandfaldene, høre countrymusik i Nashville, græde over Elvis i Graceland og bo på Heartbrake Hotel. Nyde den ægte jazzmusik i New Orleans. sejle i sumpene og blive ædt af krokodiller eller næsten. Besøge et utal af Nationalparker og indianerreservater. Køre på Route 66 og af de store Inter State highways, med god gedign rockmusik på radioen.
Lyder det ikke som om, det er at leve?

Alligevel sker det også denne gang. Omtrent en uge før vi skal afsted, vil jeg ikke med.
Kan ikke fatte, at jeg for 6 måneder siden synes, at det var en fantastisk idé, og at jeg selv har bestilt flybilletter og lejet bil, det må være en fejl.

Manden i mit liv tager det roligt og minder mig om, at jeg har det sådan hver gang, vi skal ud at rejse, og vi har dog alligevel rejst en del.
Måske, men det har aldrig været så slemt, som denne gang. Husk vi skal være væk i laaaang tid
(7 uger). Jeg har også selv sat hjemrejsedatoen i sin tid.

Men når vi kommer til San Francisco og der er 3 uger til vi skal hjem, kan datoen vel rykkes frem? Manden i mit liv griner og viser mig listen (5 A - 4 ark) med alt det vi skal se på vejen, så risikoen for, at vi når frem 3 uger før deadline er vist meget lille.

Hvis nogen har et godt råd mod rejsefeber, så vil jeg gerne have det .