Gode oplevelser kommer af sig selv.

Highway 359 er lang lige og med øde strækninger på begge sider. Solen skinner fra en skyfri himmel og der er ikke et træ. Det er ved at være ved den tid, hvor jagten på borde og bænke går ind.
Se lige på kortet, der er måske noget om 6 miles. Det er umuligt at læse, for kortet er efterhånden godt brugt.
Det karakteristiske brune skilt meddeler, at det er Pipe Spring National Monument. Dejligt, der er helt sikkert borde og bænke.
Vi går til visitorcenter og mødes af en efterkommer af The Kaibab Paiutes, der fortæller os om museet, og at der om 20 minutter er en rangerguidet tur til et hus (Windsor Castle) som ligger ganske tæt ved.
Vi kan ikke se borde og bænke, og nu da vi har betalt .............så lad os få den tur med.
På vej til huset ser vi under nogle træer...... borde og bænke.
Der er kun os til rundvisning.
En midaldrende kvindelig ranger i fuld uniform incl. hat viser os rundt og fortæller historien om huset.
Det viser sig at være en meget spændende fortælling om migrationen i 1800- tallet. (www.pipespring.areaparks.com)
På tilbagevejen præsenteres vi for en ældre mand, der fremstiller knive og pilespidser af sten, det er imponerende håndværk og jeg får en sort pilespids, da vi går.
Frokost og så souvenirer butikken.
Der er meget indianerhåndværk og to smukke skindpunge vælges. 10 dollar stykket er ok. Ved kassen viser det sig, at jeg ikke kan se priser uden briller.
40 dollar stod der, men de er stadig smukke.
Jo, gode oplevelser kommer, når man mindst venter det.