fredag den 4. maj 2012

Natur i store mængder

Syv nationalparker er besøgt, den ene mere fantastisk og spektakulær end den anden. (www.nps.gov).

Man finder de utroligste klippeformationer med farver der spænder over gråt og sort, sart lyserød til stærk orange og med grågrønne nuancer blandet i.
Klipperne danner visse steder naturlige broer og buer og områder ligner et amfiteater.
I Mesa Verde er der på klippehylder
rester af beboelser fra ancient natives, der boede der for mere end 800 år siden.

Håber billederne, der er taget i hundredevis, kan yde alt det smukke retfærdighed.

Grand Canyon er naturligvis en af de store oplevelser og for Manden i mit liv, blev den ekstra stor, da han så den store sprække fra en helikopter.
Jeg holdt begge ben på jorden og tog billeder af helikopteren. Vi må jo også sikre, at en af os kommer hel hjem.

Der er sikkert mange flere National Parker vi kunne besøge på vejen til San Francisco, men lige nu har vi natur forstoppelse og glæder os til storbyen Los Angeles og havet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar