Men jeg synes det er hyggeligt og er rævestolt, når noget lykkes.
Men, men af og til går tingene ikke min vej.
En af de historier, som vi stadig griner af, er den om jordhumlen.
For mange år siden havde vi et drivhus, herligt. Tomater og augurker trivedes, men fruen ville gerne dyrke peber, så der blev sået i potter, plantet ud, passet og plejet. Planterne blev fine.
En dag kom en ældre haveentusiast på besøg, og vi gik, som det er skik og brug, på havevandring.
Da vi kom til drivhuset, viste jeg stolt mine peber frem. Han kastede et blik på dem og så et på mig.
"Det må jeg sige, det er den flotteste jordhumle, (planteslægter m. smaa (gule) blomster, især som agersnerle,) jeg længe har set.
Hen over tid er jeg blevet mere erfaren og synes da selv, at det går helt godt det med haven.
Indtil forleden.
Sidste sommer fik jeg en meget smuk passionsblomst af min søde svigerdatter. Den blev sat op af en syd væg og blomstrede flot hele sommeren.
Passionsblomster er sarte og tåler ikke frost, så potten blev dækket og fingrene krydset for, at blomsten overlevede.
Da vi kom fra USA kiggede jeg til den, og ...............hurra, den stod med ´grønne skud. Nu er den ca. 1 meter høj og er begyndt at blomstre. Den ligner ikke en passionsblomst.
Jeg er bange for det er en smuk ukrudtsplante, der har sneget sig ned i spanden.
Hvis nogen har et bud på, hvad det er, så hører jeg gerne.
Har besluttet at den må blive, for at minde mig om at jeg har meget at lære.
Findes der mon begynder havekurser for pensionister?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar