The Storyteller

Man kan uden varsel blive grebet af en lille ting.
På vores første store rejse til USA mødte jeg den på en parkeringsplads på en bjergvej....................
The Storyteller.
Den stod alene mellem smykker og dreamcatchers og bad om at blive taget med.

På en medfølgende seddel stod:
Mange indianere havde ikke et skriftsprog. Så de har i århundreder brugt en rig tradition af talte ord for at bevare deres historie, legender, myter og idealer. Meget af den arv er husket i form af fortællinger. The Storyteller var en person, der huskede og fortalte en god historie. Det gav en ærefuld position blandt folk. Børn og voksne blev oplært og underholdt af de mange historier.

Det var spændende og interessant. Det er små kunstværker og de er alle signeret .

Anden Storyteller blev fundet på en parkeringsplads ved Sedona, hvor indianere havde sat deres borde op. Den var også alene. I  Hopi området var der Storytellers i forretningerne, de var meget kulørte og meget dyre. Slet ikke så smukke, som de to jeg havde erhvervet.

                                                       Nr. 2                               Nr. 1

På anden rejse var det blevet et must at se efter Storytellers, Der var ingen og på forespørgsel ved indianerboder var svaret, at de var sjældne og dyre.
Jeg fandt dog en i en forretning i Sedona, Den var dyr, men lignede i udformning de to der stod hjemme......................Så pyt.

Tredje rejse er lige overstået, nordturen. Hvor der ikke umiddelbart er boder med smykker og andet, og da slet ikke Storytellers.
Besøget ved Crazy Horse monumentet var spændende. Mens Manden i mit liv kørte med bus til toppen, snusede jeg lidt omkring i alle souvenirboderne.

Der stod hun, den smukkeste Storyteller jeg endnu havde set.  Hun blev taget ud, vist frem og beundret. Prisen uha, uha.
Den søde dame mente, jeg kunne få den i kombineret bryllups-, jule- og fødselsdagsgave.
Manden i mit liv brummede: "Det er mange penge."
Så brugte vi verdens ældste trick. "Du har ret, jeg tager en lille lerkrukke" (husk ikke at være det mindste martyragtig). Damen så skuffet ud. Manden i mit liv "Vil du meget gerne have den?"
Ja, ja . OK så tager vi den.

Nu står hun hos de andre i vinduskarmen og glæder mig hver dag.

Godt det samme for der er ikke gaver før til Julen 2014.