Det er hårdt arbejde at have ondt af sig selv.

Kan man dø af selvmedlidenhed ?

Ja, det er jeg lige ved at tro.

I hvert fald kan man, når man vælger at have ondt af sig selv være sikker på en ting.
Livskvaliteten daler.

Har dårlig ryg på 4. uge. 6 kiropraktorbehandlinger har hjulpet, men kan stadig ikke rette helt ud i stående stilling og kan ikke stå eller gå ret lang tid af gangen. Må have taburet i køkkenet til aflastning. Godt sofaen og iPad er inden for rækkevidde. Hvor er det synd for mig. 

Prøver at tænke på alle dem jeg kender, der har det værre..............det hjælper ikke. 

Manden i mit liv Synes også det er synd, så han gør alt for at lette tilværelsen for mig.

Laver morgenmad, bærer vasketøj, fylder og tømmer opvasker, støvsuger, og bliver ikke irriteret over at jeg ligger på sofaen med iPad i mange timer. Roser mig, når jeg gør det mindste. 

Jo, der er mange årsager til, at han er Manden i mit liv. 

Men hjælper det..................nej. 

Mandag morgen står vi på vægten med forventning om, at den viser flere kilo mindre end sidste mandag. Utroligt efter en uge med dejlig mad, rødvin og chokolade til kaffen. For slet ikke at nævne de mange timer på sofaen.

I dag viste den igen, at jeg har øget mit huld med 1/2 kg.

Hvor er det synd for mig.

Med krum ryg og vægtøgning begav jeg mig på vej til sofaen. Manden i mit liv var kørt et ærinde, måske for at slippe for min stønnen. Lige da jeg nåede sædet slog det mig, hvis det her fortsætter så..................

Nu er det nok, og der er kun en, der kan gøre noget ved det.

Der er bestilt tid hos kiropraktor igen.

Brødet til formiddagskaffen er erstattet med frugt.

Der er cyklet 45 min på cyklen uden motor.  

                

   

Sådan skal det fortsætte. 

Bliver det hårdt ?
Ja, men resultatet skulle gerne blive, at jeg ikke dør af selvmedlidenhed.