Det er ikke til at forstå, at vi for kun to måneder siden var på vej mod San Francisco.
Her i den danske sensommer er det lidt uvirkeligt, så billederne må ses igen.
Der har vi kørt, der har vi stået, der har vi været.
Hverdagens rutiner har indhente os og det er ikke værst.
I ordbogen beskrives rutine som en fast fremgangsmåde, der følges regelmæssigt eller i bestemte situationer.
Rutiner er noget underligt noget, de kan ikke undværes og samtidig kan de binde og hindre, at man gør noget spontant.
Hvad sker der så, når man rives ud af sine rutiner, f.eks. på en 4 ugers tur tværs over USA.
Jo, man laver lynhurtigt nogle nye.
Der gik lige to dage, så var det lagt fast, hvem der gjorde hvad og hvordan, mest i forhold til vores andet hjem.............bilen.
Fruen kørte fra formiddagen, måske mest fordi hun ofte tog sig en lille lur efter frokost.
Manden i mit liv slæbte den tunge bagage og pakkede det i bilen.
Fruen passede Magda (GPS´en) og sikrede at fotografiapparat og iPad var på rette plads, klar til brug.
Hver dag ved ankomst til motellet blev der spillet kort og drukket en "vel kørt" øl og senere blev ruten for næste dag lagt fast.
Man kan nok kun klare så mange nye oplevelser, som der var på turen, når der også er nogle faste fremgangsmåder, der ikke kræver så meget hjerneenergi.
Måske skulle vi ind imellem se på vores rutiner og vurdere, hvilke der binder og hvilke der frigør energi til nye oplevelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar