torsdag den 23. maj 2013

Fortovet ligger på 1. Sal

Fortovet ligger på 1. Sal og er tæppebelagt.

                        
  

                         
  
Man tror det ikke, før man ser det. I Minneapolis har de 18 kilometer Skyways, der gør det muligt at gå på kryds og tværs af byen uden at skulle gå udenfor (vintrene er lange og barske).

Manden i mit liv og jeg har planlagt at gøre Minneapolis, se Nicollet Mall, en gågade med  kunst og springvand, Mississippi Mile, Mill City Museum og Minnehaha Park.
Da vi ankommer småregner det, og vi vælger en Skyway. Her er forklaringen på de øde gader. 
Alle mennesker er her, på de indendørs fortove, og kun vi er iført jakker og paraplyer. 

                          

Der er forretninger, restauranter, kontorer og parkeringshuse, som man passerer forbi og igennem på vej til og fra. Ved frokosttid nød vi især de statelige, gråhårede buisinessmen, der spiste nuggets hos McDonald. 

                          
   
 Det var en herlig oplevelse, og vi for kun vild et par gange eller tre. 

                           
                                                    De røde streger er Skyways




1 kommentar:

  1. Det er lidt spacy med alle de skyways men rigtig smart om vinteren. Jeg har været i Minneapolis i januar og for h..... hvor er der koldt :-) fortsat god tur. /palle

    SvarSlet