Manden i mit liv ser et opslag i Politiken om JFK's bunker på Peanut Island. Den er bygget i 1961 og kunne rumme 30 personer, familie og nærmeste medarbejdere i en måned i tilfælde af atomkrig. Interessant, det er Palm Beach maritime museum, der står for driften. Det må vi se.
Der planlægges nøje i forhold til alt det andet vi skal se. "Det tager nok en hel dag", mener Manden i mit liv. Det betyder 2 overnatninger i Palm Beach, og så er hele tirsdagen sat af til Peanut Island.
Vel installeret på hotel Courtyard by Merriot, begiver Manden........ sig ud på nettet for at se, hvor vi finder Det maritime museum. "Det er ikke godt" lyder det. "Det ser ud som om, der kun er ture torsdag til søndag"
Manden i mit liv er meget sjældent sur og irriteret, og når han er, er det altid lidt indestængt.
Men der er ingen tvivl om, at han lige her synes det er noget møg. "Vi kan jo ikke komme tilbage i weekenden, vi skal videre onsdag."
Jeg forsøger med et:" Måske har de lavet det om. Vi tager derhen i morgen og ser på det...."
Godt, men irriterende er det.
Tirsdag morgen kører vi til Det maritime museum, en lidt ejendommelig bygning, der også huser en tandklinik og et forsikringsselskab og på 3. Sal museet. Finder den rigtige dør, der er låst.
Øv, øv det er altså ikke denne gang, vi skal finde Peanut Island.
Vi finder andre spændende ting og er ret tilfredse.
Men øen fylder og Manden finder mailadresse og telefonnumre. "Måske kan vi spørge?"
Vi skriver først en mail. Mon de får et godt grin over min ubehjælpsomme formulering?
I morgen ringer vi.
Som sagt så gjort. Telefonsvarer, der oplyser at nummeret er ude af funktion, men tryk 1 for et securityfirma og 2 for noget, jeg ikke ved, hvad er. Men der er flere numre, så næste.......... Ringer længe ...........telefonsvarer, der oplyser, hvornår der er ture til øen og et nummer, der kan ringes til for yderligere information. Bliver så paf, at jeg må høre det igen.
Ringer, venlig mand, der oplyser, hvor vi skal køre hen for at komme med The Ferry, og ring endelig igen, hvis der er tvivl. Samtidig kommer svar på min mail med de samme oplysninger.
Jo, hjælpsomme er de......de amerikanere.
Der afgør sagen.
Torsdag kører vi de 100 km fra Hollywood Beach tilbage til Riviera Beach.
Og der er han Capt. Joe, der sejler til Peanut Island.
Turen tager 10 minutter og på øen er frivillige fra Det maritime museum klar til en guidet tur til The Bunker.
Det er spændende og interessant, bestemt alle besværlighederne værd.
15 sådanne køjer stod i rummets ene side. Jeg så lige Jacqueline Kennedy for mig.
JFK ' arbejdsbord og seglet på gulvet som i Det hvide Hus
Retur på havnen besøger vi Det maritime Museum og møder Cathrine, der har besvaret mailen. Hun nævner intet om formuleringen.
Manden i mit liv får en T - shift til minde om sit besøg og besværet med Finding Peanut Island.
Dejligt i fik den oplevelse med 😉😉
SvarSlet