Der er en kommende kunstner i familien

Vi har længe vidst, at det næstyngste pigebarnebarn var glad for og god til at tegne.
Hun har ofte en tegning med hjem fra skole og tegner klipper og klistrer, når de andre børnebørn spiller på computeren. Hun spørger af og til: "Må jeg også spille?" Men hvis hun bliver tilbudt papir og farver, vælger hun gerne det.
I går havde vi aftalt, at hun og jeg skulle male hele eftermiddagen, og da vi ankom fra skole var der bare linet op. Alt var gjort klar, voksdug på bordet, plastic på gulvet, lærreder, acryl farver, pensler, to staffelier og to paletter. Så var det bare at gå i gang.
Hun startede med at tegne sit motiv (Hello Kitty) og var på intet tidspunkt i tvivl om, hvilke farver hun ville have på sin palet.

 Der blev arbejdet koncentreret og kun med bemærkninger som: "Ups, der spildte jeg på dugen." eller "hvad kan jeg tørre fingre i ?" Det skred planmæssigt frem for os begge.

Vi beundrede behørigt hinandens arbejde og pludselig udbrød hun: "Jeg vil gerne lave noget kunst ligesom dig."

Kunst

Kunst er åbenbart noget, man ikke kan se hvad forestiller. Heldigvis havde vi flere lærreder, så der kunne males et med "kunst". Lærredet var i en ubehandlet ramme og det fremhævede jeg som noget flot.  "Nej, jeg synes kun det er flot, hvis rammen også bliver maler. Må jeg det ?"
Hun er meget sikker i sine valg både af motiv, farver og hvad hun synes er pænt og ikke pænt.

Resultatet blev uoverfruffent, og det skal måske tilføjes at kunstneren er 7 år.

Det er kunsten til venstre