Mest fordi det forleden dag lykkedes mig at overbevise Manden i mit liv om, at han skulle have en profil på Facebook. Mit argument var, at det havde alle, og at der ingen grænser var for, hvem han kunne komme i kontakt med.
Han var bestemt ikke overbevist, så der måtte flere argumenter til. Lige da jeg var ved at løbe tør, kom en opdatering på Gamle billeder fra Sakskøbing, herligt. Her var det, der kunne få ham til at komme på Facebook.
Han forsøgte ellers med et: "Kan jeg ikke se dem på din side?". "Men nej, det er for besværligt og hvis du har din egen side, kan du se dem, når du vil, og måske er der også billeder fra din barndomsby!"
Det fik ham til at sige ja, så nu har Facebook endnu et medlem, der i følge en statestik ser sådan ud:
- Har 130
Facebook venner
- Sender 8
venneanmodninger hver måned
- Bruger 55 minutter
om dagen på Facebook
- Klikker på “Syntes
godt om” 9 gange i løbet af en måned
- Skriver 25
kommentarer i løbet af en måned
- Bliver fan af 4
sider i løbet af en måned
- Bliver inviteret
til 3 begivenheder (events) i løbet af en måned
- Er medlem af 13
grupper
Med hensyn til de gamle billeder, så brugte vi en rum tid på at kigge dem igennem og hvad skete?
Et billede af min far, der i 50 erne, dyrkede akvarieplanter i store betonkummer dukkede op.
Det gav lidt tårer i øjenkrogen hos mig og det imponeret: "Det var pokkers," fra Manden i mit liv.
Min far i sit drivhus
Sejt!!
SvarSlet