Det blev en spændende oplevelse med mange indtryk.
I lufthavnen var der en bil til os og at køre i Tirana var nervepirrende. Der er ikke kommet færre biler siden 2004, de fleste er stadig Mercedes eller Audi.
Hotellet, bestilt hjemmefra lå i centrum, der var 6 værelser alle på 1. sal. Udsigten fra værelset varmeget speciel til højre en armslængde fra vinduet var en café og lige overfor en døgnovervåget transformatorstation.
Det lille hotel
Udsigt til højre
Udsigt overfor
At se Tirana igen var en tur ned af memory lane. Det var der alt sammen, det jeg huskede. De albanske tøjbutikker = et tæppe på fortovet med en stor bunke tøj på, en bar i hvert andet hus, lavash = intermistisk bilvask langs vejene med ikke en kilometer imellem, huller i fortovet, der er så store at man kan forsvinde i dem, affald overalt, kvinder der fejer fortov med hjemmelavede riskoste, køer i vejkanten og enkelte af Hoxas bunkers.
Hul i vejen 200 m fra hotellet
Bunker fra Hoxa tiden
Ko i vejkanten
Fattigdommen springer i øjnene mange hjemløse og tiggere, de unge mænd, der hele dagen sidder på cafeerne, vidner om arbejdsløsheden, der er ikke noget socialt sikkerhedsnet, så de lever enten af familien eller af småforretninger.
Der bygges overalt, men især i centrum, store betonkomplekser med forretninger og lejligheder, jeg undrer mig over, hvem der skal bo der.
Nybyggerier
Det var spændende og meget anerledes at være turist i Tirana.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar