søndag den 27. november 2011

Skal pensionister downloade musik ?

For længe siden købte jeg en MP3 - afspiller. Den skulle bruges til lydbøger, som kunne downloades fra DR og andre steder. Det var godt nok smart, nu kunne jeg lytte til bøger i bilen, mens jeg strikkede, i toget (som jeg meget sjældent kører med) og mange andre steder.
Det blev aldrig den store succes og MP3´ eren blev lagt væk.

Nu er det snart Jul og for en gangs skyld er jeg i god tid med oprydning og her dukker pludselig
MP3 - afspilleren op. Måske kunne et barnebarn bruge den?  En del af dem har forlængst anskaffet en IPod, så de er ikke i spil, men det ældste drengebarnebarn har ingen.
Inden jeg giver ham den, sletter jeg lydbøger og lægger lidt musik på. Hits for kids vol. 25, børnesange og Bethovens 9. symfoni er, hvad jeg kan finde på min PC.  Da han kommer forbi, får han den. " Må jeg låne den, eller er den min?"
Den er hans og han drager glad afsted. Min bekymring for, om han kan betjene den, er ganske
unødvendig.


Et par dage efter kommer han igen, MP3´eren er tændt og der spilles højt. "Mormor ved du ikke, at jeg ikke bryder mig om klassisk musik? Jeg ville gerne have downloaded nogle bestemt sange, kan vi det?"
Det var her jeg skulle have sagt, nej det kan pensionister ikke finde ud af, din far (PC - nørd) ved hvordan. men ................... jeg downloadede først et program, så vi kunne downloade musik gratis. Det startede med at erstatte min iGoogle søgeside med sig selv, og jeg blev spurgt, om jeg ville ændre mine standardindstillinger, og købe et program der fik programmet til at downloade
hurtigere  .............Nej, nej, nej. Vi downloadede de bestemte sange (Jingle Bells og Paradice City), fik dem lagt på MP3 og ................"Mormor det er altså ikke de rigtige sange, vi ringer til far."
Ti minuter senere kom de rigtige sange på mail og kunne lægges på MP3.
Det er lykkes mig at få min iGoogle tilbage, og jeg håber, jeg har slettet det forfærdelige program, men for en sikkerheds skyld lader jeg lige svigersønnen checke det næste gang, han kommer.

1 kommentar:

  1. du skal jo prøve spotify her på facebook.Gratis program du kan hente alverdens musik med lynhurtigt,godt nok kun på pcèn men med et par små højtalere er det perfekt.Søg bare spotify der hvor du søger andre personer.kan anbefales.God december til jer.KH bente

    SvarSlet