torsdag den 24. november 2011

Haven får et abrikostræ

I sønnens drivhus stod en abrikos.
Den har de smukkeste blomster i det tidlige forår. men frugterne falder af inden de bliver modne.
Drivhuset skulle nedlægges og hurtig som jeg er, lagde jeg billet ind på abrikosen.
" Det er i orden, men du skal selv grave den op."
Hvor er det godt med internettet her kan man læse alt om abrikoser. De kan først flyttes i efteråret, når bladene er væk.

I går var det meget efterår og vi drog afsted med 2 almindelige spader, en drænspade, et ørnenæb og 3 save. Meget spændt på, hvor stor og kraftig en rod abrikosen havde.  Den er gammel og podet på mirabelle, så der var grene af begge dele. Det tog 1½ time at få den op, alt medbragt værktøj var i brug.

Vel hjembragt sammen med en stor balje hestemøgsjord, skulle den plantes på en vestmur med læ. Stedet  blev udpeget og to børnebørn hjalp med at grave hullet. Det var et stort arbejde.


Så skulle der hentes hestemøgsjord, og det yngste kommeterede: "Det stinker, skal jeg hente det ?"  
 Det blev gjort og abrikosen kom i jorden og nu står den flot.


Vi glæder os allerede til de smukke blomster og til hjemmelavet abrikosmarmelade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar