Hvad man dog kommer i tanker om, når man skriver om sit liv.

Da jeg var barn, for ikke så længe siden, blev der slagtet gris hjemme. Det var der festdag.

Grisen blev købt hos en bonde på landet, og min farbror, slagtede den hos gårdmanden.

Den ankom midt på formiddagen og med i spande var tarmene og blodet. Grisen var i to halvdele og blev hængt op i bagbenene i vandrørene nede i kælderen.

Mormor kom med sin store taske, i den var forklædet, knivene og grydeskeerne. Hun begyndte med at røre i blodet, så det ikke størknede. Derefter blev der renset tarme med salt og urter.
Mormor lavede blodpølserne, de skulle koge det meste af dagen og der skulle smages ofte. Vi drillede hende med, at der kun blev det halve tilbage, fordi hun smagte så meget.

Mor skar kødet ud og sorterede, hvad der skulle laves til hvad, finker, medister, sylte, fars, stege, der var meget forskelligt.  Mor lavede finker og kogte sylte af grisehovedet.
Far stod i kælderen og æltede fars til medisterpølse, han kunne aldrig få kød  nok til farsen og mor mente, at hvis han fik lov ville hele grisen blive hakket til medi­ster. Far æltede til farsen sagde en bestemt lyd, den skulle fise. Min  søster og jeg kunne så få lov at trække kødmaskinen, når farsen skulle fyldes i tarmene, men det var far der styrede, så tarmene blev fyldt lige meget.

Det var et frygteligt fedteri at slagte og det sidste der skete, var at mor vaskede borde og gulve i sæbevand, mens mørbradbøfferne stegte. Vi fik altid mørbradbøffer med rugbrød og smagte lidt på finker og blodpølse.

Mor pakkede alt kødet pænt i brune pakker med sejlgarnssnor og træmærker med numre på. Hun skrev det hele ind i en lang rød bog, så hun vidste, hvad det var, der blev hentet i fryseboksen.
Næste formiddag blev alt kødet bragt op til fryseboksen i byen, hvor mor havde lejet en boks. Der var ofte flere pakker end der kunne være i hendes boks, men de flinke damer fandt altid plads.
Når kødet skulle hentes fik man en seddel med de numre mor ville have hjem. Man stod så ved disken og ventede, mens damerne i overfrakker, ørebånd og vanter var inde for at hente det ønskede.

Det mindes jeg sommetider, når jeg henter kød op af fryseren.

Ideen med at nedfryse kød, grøntsager og frugt kom fra USA, men danskerne syntes, at nedfrosset kød var andenrangs varer. Den holdning var dominerende indtil 2. verdenskrig. Det var under krigen, de første tiltag med fælles frysehuse opstod. Det første frysehus i Danmark blev oprettet i 1943 på Møn i nogle lokaler i det lokale andelsmejeri. Derefter gik det stærkt. På 10 år blev der oprettet omkring 3.000 frysehuse/frostboksanlæg, langt de fleste på andelsbasis.
Fra Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup