mandag den 21. november 2011

At have en handyman i sit liv

Manden i mit liv er en handyman. Det har gennem årene sparet os for en masse penge.
Men ind imellem giver det også anledning til undren over, hvordan handymens hjerner fungerer.

En handymans hjerne finder det helt i orden, at grave op omkring kloakken søddag formiddag kl. 11.30 for at se efter, hvad det er, der måske gør at toilettet trækker dårligt.
På spørgsmålet om: "Hvis der er noget, skal vi så have slamsuger til sønadgstakst?" er svaret,
"Nej, men så ved vi da, hvad der er dernede."  Det skal tilføjes, at der var besøg af 2 børnebørn og at en biograftur var lovet til kl. 15.30. Det kostede lidt overtalelse, at få handymanden til at vente til mandag morgen med at grave.

Handymen kaster sig også ud i farlige opgaver.
Tagryggen på garagen skal skiftes, det har den skullet i flere år, men nu (i november) skal det være.
" Skal du ikke have noget at stå på eller have en sikkerhedssele på?" "Nej det er ikke nødvendigt, jeg passer godt på."


Jeg har checket livsforsikringen og tilbringer megen tid med at kigge ud for at se, om han er på taget, hvis ikke råber jeg straks "Hvor er du?"

Nu håber jeg, at det med garagen går godt, for vores entré trænger gevaltigt til, at der kommer en handyman forbi.

1 kommentar:

  1. det der med at sende manden på taget uden stillads eller noget ,er da for farligt,der må du træde i karakter,en mand på krykker er jo ikke til meget gavn.;)Giv ham bare en skideballe fra mig....Håber i ellers har det godt.KH Bente

    SvarSlet